23. november 2017
Jan Tvernø har kastet sig ud som iværksætter og selvstændig med »Happy Lama Travel«.
gallery icon

Se billedserie

Jan Tvernø har kastet sig ud som iværksætter og selvstændig med »Happy Lama Travel«.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Så gør det dog

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så gør det dog
Vestegnen - 18. maj 2017 kl. 15:26
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jan Tvernø har sagt sit faste job op. Nu er han, med base i Erhvervscentret i Greve, blevet selvstændig med rejsevirksomheden Happy Lama Travel.

»Der er i enhver forstand en verden til forskel på den ene uge at stå og kigge en bjerggorilla ind i øjnene, og den næste uge møde ind på arbejde i en grim betonbygning.«

arrow Læs også: Iværksættere spirer og gror

Ordene kommer fra 46-årige Jan Tvernø, der i efteråret sagde sit faste job op for at blive iværksætter. Hans passion er at tilbyde rejser til eventyrlige, urørte, særegne og ofte fjerntliggende rejsemål. Det gør Jan Tvernø nu med sin egen rejsevirksomhed »Happy Lama Travel«.

»Jeg havde været ansat 25 år i det offentlige, og jeg var træt af det. En helt almindelig onsdag sad jeg som sædvanlig og peb ved morgenbordet over at skulle af sted. Så udbrød min kone: »Nu siger du altså op«. Det var det afgørende skub,« fortæller Jan Tvernø.

At arrangere unikke rejseoplevelser har været en hobby for ham siden 2007. Nu skal det prøves af på fuld tid i egen virksomhed.

Først løn i 2018

Jan Tvernø havde en økonomisk buffer, og den bliver der spist af i løbet af i år, hvor han ikke regner med at udbetale sig selv løn som leder af »Happy Lama Travel«.

»Jeg får ingen løn i 2017, men jeg regner med det er muligt fra 2018,« siger Jan Tvernø.

Siden begyndelsen af november 2016 sad han hjemme og arbejdede med den nye virksomhed. Lige efter nytår rykkede han dog ind i Erhvervscentret i Greve, som en del af det særlige iværksættermiljø på stedet.

»Jeg valgte at starte i Vækstfabrikken Greve som selvstændig, fordi jeg har brug for at lære at drive forretning og udnytte mit fulde potentiale optimalt. Og den første tid som selvstændig er gået rigtig godt. Jeg er blevet modtaget meget åbent og nysgerrigt af de andre vækstfabrikanter. Det er rart at have mennesker omkring sig i dagligdagen. Det er dog særlig vigtigt for mig, at det er et netværk med kompetente ligesindede, der står med mange af de samme udfordringer, og som kan give mig et kvalificeret modspil både forretningsmæssigt og socialt,« fortæller Jan Tvernø.

»Jeg har også valgt denne løsning, fordi jeg har brug for at komme væk fra dagligdagens overspringshandlinger og få ro og rum til at udvikle min virksomhed. I modsætning til før har jeg fået fuld fokus på min forretning. Min motivation, koncentration og produktivitet er i top,« tilføjer Jan Tvernø.

Unikke rejseoplevelser

Jan Tvernø har en passion for rejser »på kanten af civilisationen«, som han udtrykker det. Og han har altid selv rejst meget til ekstraordinære steder rundt om i verden.

Idéen til »Happy Lama Travel« kom i 2007 i forbindelse med, at Jan Tvernø skabte en Peru-rejse til sig selv. Han kunne ikke finde en rejse, der passede ham, hos de etablerede rejsearrangører, så han gik selv i gang, og det endte med en individuel fem ugers rejse til Peru. Jan Tvernø mente, at andre måtte have det på samme måde - og dermed var »Happy Lama Travel« født.

I ti år har rejsevirksomheden været et hobby-projekt - indtil nu.

I dag er det ikke kun Peru og Sydamerika, der er rejsemål. Også en række lande i Centralasien er kommet på listen. Fælles er dog udgangspunktet, at det skal være unikke og individualiserede rejser, hvor deltagerne får autentiske rejseoplevelser.

»Gæsterne kommer til lande eller steder, som naboen end ikke havde drømt om,« som Jan Tvernø siger med et glimt i øjet. Og det er faktisk sådan, at Happy Lama Travel endnu ikke har arrangeret to identiske rejser til Sydamerika - det er unikt og individuelt hver gang.

Rejserne kræver dog masser af forberedelser. Jan Tvernø tager altid på researchtur selv, for at opleve de lokale forhold, og for at knytte de nødvendige kontakter til de lokale operatører og guider.

Lærer at holde fokus

Jan Tvernøs rejser har en relativ snæver målgruppe. Og der er tale om et rejsemarked med hård konkurrence.

»I forhold til rejsebranchen generelt, så er der tale om en niche, så jo, jeg løber en risiko ved at starte som selvstændig med Happy Lama Travel,« siger Jan Tvernø.

Han tror dog på, at det nok skal lykkes. Blandt andet gennem den sparring, han har fået i Erhvervscentret i Greve.

»Jeg får hele tiden nye idéer, men jeg er også blevet klar over, at nogle må blive i skuffen, indtil der er tid og overskud. Det gælder om at fastholde fokus på virksomheden,« siger Jan Tvernø, der beskrives som globetrotter, Peru-ekspert, bjergbestiger, foredragsholder og rejsearrangør.

Jan Tvernø er i dag en del af Vækstfabrikken Greve, der ligger i Erhvervscentret i Greve.

»Jeg måtte have et sted, hvor jeg tager hen for at arbejde og er væk fra de hjemlige rammer. Så jeg har lejet en »flyverplads«. Det giver også mulighed for sparring med andre og deltage i workshops,« fortæller Jan Tvernø.

Husk baglandet

Selv om Jan Tvernø nu har forladt trygheden i det faste job og er ude på en rejse som iværksætter og selvstændig, så er hans råd til andre, at de skal tænke sig om.

»Hvis du tror på din idé og brænder for det, så skal du gøre det. Men man skal ikke gøre det uovervejet. Man skal forberede sig grundigt. Jeg er ikke tilhænger af, at man bare impulsivt springer ud som iværksætter.«

»Det er også meget vigtigt, at man har baglandet med. Det kræver meget mere arbejde, når man er selvstændig, og det fylder også meget mentalt. Så man er nødt til at være enig med ægtefælle eller kæreste, ellers går det ikke,« mener Jan Tvernø.

Og i hans tilfælde er det ekstra vigtigt - han er væk på rejse i 20-25 uger om året!

Vil man se mere til Jan Tvernø og »Happy Lama Travel« kan man klikke ind på www.happylamatravel.com

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk