21. juni 2019
Et nyt samråd i Folketinget om forringelser på Friheden, Hvidovre, Rødovre og Brøndbyøster stationer gav ikke klare svar.
Et nyt samråd i Folketinget om forringelser på Friheden, Hvidovre, Rødovre og Brøndbyøster stationer gav ikke klare svar.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: S-togs forringelser: Minister tvivler på flertal

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

S-togs forringelser: Minister tvivler på flertal
Vestegnen - 28. februar 2019 kl. 17:07
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) tvivler på, at der reelt er et politisk flertal i Folketinget, som ønsker at han skal tvinge DSB til at rulle forringelserne af S-togs betjeningen på Vestegnen tilbage.

arrow Læs også: Strid om S-togs forringelser: DSB inviterer til møde

Det kom frem, da transportministeren torsdag eftermiddag var i åbent samråd i Folketinget.

Der er et politisk flertal i Folketinget, som ønsker, at linje Bx igen kommer til at standse på Hvidovre, Rødovre og Brøndbyøster stationer, og at linje E igen kommer til at standse på Friheden Station i Hvidovre. Flertallet består af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF.

I det åbne samråd tvivlede transportministeren dog på flertallet, og han tilkendegav, at han nu vil tale med partiernes transportordførere. Blandt andet såede transportministeren tvivl om Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti, der er valgt på Vestegnen og er viceborgmester i Hvidovre, havde rygdækning i sit parti i denne sag.

DSB har argumenteret for, at de forringelser, der blev gennemført i den seneste S-togs-køreplan på Friheden, Hvidovre, Rødovre og Brøndbyøster stationer, samlet giver den optimale køreplan for hele S-togs nettet. Og at det flugter med den kontrakt, som DSB har med staten. Det er DSBs klare melding, at det giver en mere robust køreplan overordnet set, og samtidig vil en lang række S-togs passagerer kunne spare rejsetid, fordi nogle S-togs stop tages ud.

Et politisk flertal er dog ikke enig. De har formuleret denne tekst, der er en skærpelse af tidligere opfordringer:

»Partierne opfordrer DSB til at ændre forringelserne af S-togstrafikken i Københavns Omegn. På den baggrund opfordrer flertallet transportministeren til at tage de nødvendige skridt, så DSB senest i forbindelse med næste ændring af køreplanen for S-tog sikrer, at linje E stopper på Friheden Station og linje Bx stopper på stationerne Hvidovre, Rødovre og Brøndbyøster.«

Transportminister Ole Birk Olesen sagde på samrådet, at det efter hans vurdering vil kræve en tillægskontrakt. DSB har i dag en kontrakt, indgået under den tidligere socialdemokratiske transportminister, som giver DSB frihedsgrader til at udarbejde køreplanen, så den samlet set giver det bedste S-togs produkt. Skal der laves om, vil det ifølge ministeren kræve en tillægskontrakt, og DSB vil sandsynligvis også skulle have et millionbeløb i økonomisk kompensation.

Det vil, sagde transportministeren, være op til folketingsflertallet i forbindelse med finansloven for 2020, at prioritere disse penge til DSB.

Mikkel Dencker tvivlede på, at det vil koste DSB penge, og han stillede sig uforstående over for S-togs forringelser i områder, hvor der er stærk vækst i antallet af beboere, og hvor der blandt andet også udbygges markant på Hvidovre Hospital.

Morten Bødskov (S), der også er valgt på Vestegnen, ønskede at få afklaret, hvilke konkrete initiativer transportministeren vil tage, for at rette sig efter opfordringen fra flertallet.

- Vi forventer, at ministeren tager initiativ, understregede Morten Bødskov.

Han fik dog ikke noget præcist svar. Transportministeren vil først tale med partiernes transportordførere, før han vil finde ud af, hvordan han skal håndtere den klare opfordring fra det politiske flertal.

arrow DSB om S-togs forringelser: Samlet set den bedste løsning
02. februar 2019 kl. 09:47 Opdateret: kl. 09:50
arrow S-tog på Vestegnen: Hiver ministeren i nyt samråd
31. januar 2019 kl. 08:27 Opdateret: kl. 07:49
arrow Tre borgmestre i Folketinget
30. januar 2019 kl. 11:50 Opdateret: kl. 11:50