19. september 2019
Hovedstadens Beredskab har slukket en bilbrand i Dyringparken i Brøndby Strand. Foto: Hovedstadens Beredskab
Hovedstadens Beredskab har slukket en bilbrand i Dyringparken i Brøndby Strand. Foto: Hovedstadens Beredskab
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rykker ud til bilbrand: Politiet finder blodspor

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rykker ud til bilbrand: Politiet finder blodspor
Vestegnen - 11. september 2019 kl. 22:06
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vestegnens Politi og Hovedstadens Beredskab er onsdag aften rykket ud til en voldsom bilbrand i Dyringparken i Brøndby Strand. Efterfølgende har politiet fundet blodspor - og man er nu i gang med at undersøge, hvem de stammer fra.

Onsdag aften klokken 21 kom der melding om en voldsom bilbrand på en p-plads i Dyringparken i Brøndby Strand. Både Hovedstadens Beredskab og Vestegnens Politi rykkede til stedet - dog ikke uden dramatik.

Da Vestegnens Politi kom til stedet, blev der affyret fyrværkeri. Da politifolkene efterfølgende undersøgte stedet, blev der fundet blodspor, og politiet gik i gang med nærmere undersøgelser, blandt andet med politihunde, og et område blev afspærret.

Vagtchefen hos Vestegnens Politi har på nuværende tidspunkt ikke nærmere oplysninger om baggrunden for blodsporene, da man lige nu er i gang med undersøgelser og efterforskning.

- Lige nu er det uafklaret, hvem blodsporene stammer fra. Vi har ikke i øjeblikket oplysninger om, at nogen er kommet til skade, er meldingen fra vagtchefen hos Vestegnens Politi.

Politiet oplyser torsdag morgen, at bilbranden efterforskes som påsat, og at man har sikret tekniske spor på stedet.