16. april 2021
Vestegnens Politi rykkede torsdag aften til Spurvehøjvej i Hvidovre efter skyderi.
Vestegnens Politi rykkede torsdag aften til Spurvehøjvej i Hvidovre efter skyderi.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rykkede massivt ud til skyderi: Søger oplysninger om to biler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rykkede massivt ud til skyderi: Søger oplysninger om to biler
Vestegnen - 26. februar 2021 kl. 13:20
Af Peter Erlitz

Ingen er angivelig blevet ramt efter et skyderi i Hvidovre torsdag aften. Nu søger Vestegnens Politi vidner og oplysninger - særligt i forbindelse med to biler, der er set køre fra stedet.

Klokken 21.27 torsdag aften fik Vestegnens Politi anmeldelse om lyde fra skud og en større politistyrke rykkede ud til området, hvor undersøgelser bekræftede, der var afgivet skud på Spurvehøjvej nær kirkegården og Tusbyvej - blandt andet med anslagsmærker i asfalten.

Beboere i området fortæller, at de hørte to hurtige skudsalver efter hinanden.

Politienheder afsøgte området - blandt andet med hundepatruljer - og en større efterforskning blev iværksat. Politiet afspærrede flere områder, mens der blev tjekket for spor.

Ingen personer er meldt ramt, oplyser Vestegnens Politi.

En lille bil og en lidt større mørk bil er set køre fra stedet mod Arnold Nielsens Boulevard - og dem søger politiet flere oplysninger om.

- Vi er stadig i en tidlig fase med vores undersøgelser, og vi hører meget gerne fra vidner, som har set eller hørt noget i relation til hændelsen før, under og efter kl. 21.27 på Spurvehøjvej, siger politikommissær Henrik Hougaard, Vestegnens Politi.

- Det er for tidligt at sige noget om motiver - det skal efterforskningen afdække, tilføjer politikommissæren.

Vestegnens Politi har øget fokus i området og kan kontaktes døgnet rundt på telefon 43861448.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?