1. marts 2021
Letbanearbejdet på Søndre Ringvej i Vallensbæk går for alvor i gang.
Letbanearbejdet på Søndre Ringvej i Vallensbæk går for alvor i gang.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rydder vej til letbanen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rydder vej til letbanen
Vestegnen - 19. januar 2021 kl. 07:28

I 2025 skal letbanen efter planen køre sin første tur mellem Ishøj og Lyngby. Byggeriet er godt i gang flere steder langs strækningen, og snart går letbanens entreprenør Per Aarsleff A/S i gang langs letbanens kommende rute på Søndre Ringvej i Vallensbæk Kommune.

Arbejdet vil foregå i forskellige faser og forskellige steder på strækningen hen over de kommende år, hvor der blandt andet skal ryddes arealer langs Søndre Ringvej, ombygges veje og kryds samt bygges rammerne til letbanens kommende spor.

For at forberede arbejdet bedst muligt, vil Hovedstadens Letbane i den kommende tid besøge de områder, hvor arbejdet skal foregå. Her vil man blandt andet afsætte markeringer med fx pinde og spraymaling.

I første fase af arbejdet ryddes der beplantning i de områder, hvor det er nødvendigt for at få plads til letbanen langs Søndre Ringvej. Der er allerede udført rydninger på strækningen langs Delta Park, og i februar fortsætter man med at rydde beplantning mellem Vallensbæk Torvevej og Vallensbæk Station. Hovedstadens Letbane forventer, at rydningerne her bliver udført i løbet af februar.

Efter rydningen fortsætter anlægs- og konstruktionsarbejdet langs Søndre Ringvej. I foråret forventer man blandt andet at gå i gang med at tilpasse gang- og cykelbroen på Vejlegårdsstien, der løber tværs over Søndre Ringvej mellem Vejlegårdsparken og Vallensbæk Stationscenter syd for krydset ved Vallensbæk Torvevej. Broen skal justeres i den vestlige side, så den bliver klar til, at letbanen kan passere under den.

Størstedelen af anlægsarbejdet vil minde om almindeligt vejarbejde, som periodevis vil støje, særligt når man skærer og fjerner den eksisterende belægning samt når man komprimerer jord og asfalt med en tromle. Derudover vil der være støj fra arbejdskøretøjer, der kører til og fra områderne.

Arbejdet bliver som udgangspunkt udført i tidsrummet kl. 7-18 på hverdage og kl. 8-18 på lørdage. I særlige tilfælde, hvor det er nødvendigt for arbejdets sammenhængende helhed, kan der opstå situationer, hvor der vil blive arbejdet udenfor disse tidsintervaller. I disse tilfælde vil berørte naboer til byggeriet få nærmere information.

Af trafik- og sikkerhedsmæssige årsager vil det meste opsætning og nedtagning af trafikafspærringer ske på tidspunkter af dagen, hvor trafikken er minimal. Dette vil oftest blive udført om aftenen og natten.

Anlægsarbejdet vil ske i flere faser, så man tager mest muligt hensyn til afviklingen af trafikken. Alligevel kan det ikke undgås, at trafikken i perioder vil være generet af f.eks. omkørsler og indsnævrede vejbaner.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?