23. februar 2020
Hassan Butt opfordrer andre restauratører til også at give deres overskuds-mad til velgørenhed. Foto: Kristina Herlev Wulff
gallery icon

Se billedserie

Hassan Butt opfordrer andre restauratører til også at give deres overskuds-mad til velgørenhed. Foto: Kristina Herlev Wulff
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Restauratør giver hjemløse et måltid mad for en krone

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Restauratør giver hjemløse et måltid mad for en krone
Vestegnen - 24. januar 2020 kl. 06:36
Af Kristina Herlev Wulff
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den søde og krydrede duft af dampende varme, indiske retter finder med det samme vej til næsen, så snart man træder ind i det lille lokale på Hvidovrevej.

arrow Læs også: Brancheforening: Flere restauratører udviser social ansvarlighed

Her har den indiske takeaway-restaurant "The Taj" ligget siden december og fristet med en buffet, man kan vælge sin ret fra.

- De retter, der sælger bedst, dem har vi altid. Så behøver folk ikke vente så lang tid, forklarer indehaver Hassan Butt.

Men når dagen lakker mod enden, så kan buffet-systemet give bagslag.

- Mange af retterne kommer vi til at smide ud, for dem kan vi ikke bruge den næste dag, siger Hassan Butt.

Det gav ham en god ide.
- Så tænkte vi, at i stedet for at smide det ud, hvorfor så ikke give det til nogle hjemløse?

Og som tænkt så gjort. Forsøget startede i restaurantens moder-afdeling på Amager sidste år.

- Det kører supergodt derovre nu. Vi har mellem 10-15 stykker i hvert fald mandag og tirsdag. Og nogle gange dukker der flere op. Nogle gange kan vi godt have udsolgt, og så må vi lave noget mere, fortæller Hassan Butt.

Nu kan hjemløse få et varmt måltid fra buffeten til kun en krone hver mandag og tirsdag mellem 20.30 og 21 - både i afdelingen på Amager og på Hvidovrevej.

- Hvorfor ikke det? Mit budskab er også til de andre restauratører, at de måske kunne begynde at gøre det samme. Jeg ved, at der er mange folk, der smider maden ud. Der er meget mad, der bliver smidt ud i restaurant-branchen hver dag. Hvorfor ikke bare sætte et beløb på den sidste halve time? Så gavner vi ligesom alle sammen på den måde, påpeger Hassan Butt.

Initiativet er blandt andet blevet annonceret via restaurantens Facebook-side. Her har det fået omkring 1.100 delinger.

- Nu kunne man jo, hvis man var djævlens advokat, sige: er det her ikke bare et markedsføringsstunt fra jeres side?

- Nej, det er ikke markedsføring fra vores side på nogen som helst måde. Vi er rimelig godt kørende, understreger restauratøren.

Han tilføjer, at det udelukkende handler om at få budskabet ud.

- Det er meget svært at nå ud til de hjemløse, påpeger Hassan Butt