{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
21. april 2018
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt og næstformand i Biofos og borgmester i Vallensbæk, Henrik Rasmussen drejede på håndtaget og åbnede dermed biogasparken på Renseanlæg Avedøre. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt og næstformand i Biofos og borgmester i Vallensbæk, Henrik Rasmussen drejede på håndtaget og åbnede dermed biogasparken på Renseanlæg Avedøre. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ren gas fra kloakken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ren gas fra kloakken
Vestegnen - 16. december 2017 kl. 10:46
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Slam fra renset kloakvand omdannes til ren naturgas på Renseanlæg Avedøre. Så når badevandet hældes i kloakken, kan det give energi til det næste varme bad.

Når du skyller ud i toilettet, og du bruger vand fra bad og køkken, så havner kloakvandet fra en meget stor del af Vestegnen på Renseanlæg Avedøre, der ligger på Avedøre Holme i Hvidovre.

Renseanlæg Avedøre er en del af Biofos, som ejes af blandt andet Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk kommuner.

Nu kan de tusindvis af Vestegns-borgere skylle ud med en lidt renere samvittighed. Fredag indviede Renseanlæg Avedøre nemlig en ny biogas-park, der leverer CO2-neutral energi. Det nye anlæg medvirker også stærkt til, at Renseanlæg Avedøre har overskud på energikontoen og samtidig er et CO2-neutralt renseanlæg.

Det var energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, som sammen med næstformand i Biofos og borgmester i Vallensbæk, Henrik Rasmussen drejede håndtaget og åbnede for gassen.

Direkte til naturgasnettet
Når spildevandet fra forbrugere og virksomheder havner på Renseanlæg Avedøre, bliver det renset godt og grundigt for skadelige stoffer og for de ting og sager, som vi i øvrigt hælder i kloakken. Det rene vand pumpes derefter ud i Køge Bugt.

Tilbage fra de mange renseprocesser er en masse organisk slam, som fyldes på de 25 meter høje rådnetanke. Her udvikles biogas, som kan anvendes til at skabe ny energi - fx el og varme. Renseanlæg Avedøre producerer hvert år cirka 3,5 millioner kubikmeter biogas.

Den »normale« biogas består af metan og CO2.

Det unikke ved den nye biogaspark på Renseanlæg Avedøre er, at man i samarbejde med naturgasselskabet HMN har opført et anlæg, der kan adskille metan og CO2. Det betyder, at man fra Renseanlæg Avedøre kan sende ren naturgas - uden CO2 - direkte videre ind i naturgasnettet, hvor det kan bruges til opvarmning, til transport og produktion, og som brændsel kraftvarmeværker - uden at belaste klima og miljø med CO2.

Avanceret teknologi
Og hvad så med den CO2, der er blevet udskilt fra biogassen? Jo, den havner i et såkaldt metaniseringsanlæg, der er unikt på verdensplan.

Processen er kompliceret, og anlægget på Renseanlæg Avedøre er blandt andet opført som en demonstration af teknologien. Kort fortalt går det ud på, at overskydende strøm fra vindmøller omdannes til brint. Denne brint blandes med den CO2, som udskilles fra biogassen.

Blandingen af brint og CO2 havner i metaniseringsanlægget, som indeholder såkaldte archaea mikroorganismer, der kan omdanne brint og CO2 til metan - altså ren naturgas, som derefter kan sendes ud i naturgasnettet.

Det er en ganske avanceret teknologi. Bundlinjen er dog, at man på Vestegnen kan skylle ud med ren samvittighed i forhold til klima og miljø.

Hele biogasparken har et samlet budget på 120 millioner kroner, og har blandt andet modtaget støtte fra EU. Det forventes, at man kan producere cirka 2,4 millioner kubikmeter grøn bionaturgas - svarende til opvarmningen af cirka 1.200 husstande årligt.

I sin tale ved åbningen, understregede energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, at biogasparken på Renseanlæg Avedøre bidrager til den grønne omstilling og at der er tale om en perspektivrig løsning, mens næstformand i Biofos og borgmester i Vallensbæk, Henrik Rasmussen kaldte biogasparken for et komplekst og ambitiøst projekt.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk