17. december 2018
I øjeblikket kører der i gennemsnit cirka 69.500 køretøjer i døgnet på Køge Bugt Motorvejen ud for boligerne på Ørnekærs Vænge. Der ventes frem til 2030 en vækst på cirka 13.500 køretøjer i døgnet.
I øjeblikket kører der i gennemsnit cirka 69.500 køretøjer i døgnet på Køge Bugt Motorvejen ud for boligerne på Ørnekærs Vænge. Der ventes frem til 2030 en vækst på cirka 13.500 køretøjer i døgnet.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Raser over ministersvar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Raser over ministersvar
Vestegnen - 02. december 2018 kl. 10:40
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Transportministeren svigter Vestegnen.

Så kontant er udmeldingen fra folketingsmedlem Morten Bødskov (S), der er valgt på Vestegnen og er en del af Vestegnens Trafikmafia.

Hans reaktion kommer, efter transportminister Ole Birk Olesen (LA) har svaret på en række spørgsmål om trafikstøjen i grundejerforeningen Ørnekærgård i Ishøj. Grundejerforeningen husene på Ørnekærs Vænge, som ligger tæt på Køge Bugt Motorvejen.

Transportministeren fik en mindre byge af spørgsmål, efter Vestegnens Trafikmafia for nylig var på besøg i Ørnekærs Vænge i Ishøj for at lytte til trafikstøj. Vestegnens Trafikmafia samarbejder på tværs af partiskel om at sætte den generende og sundhedsskadelige trafikstøj på Folketingets dagsorden.

Gruppen af folketingspolitikere består af Morten Bødskov (S), Mikkel Dencker (DF), Mads Fuglede (V), Ole Stephensen (K) og Serdal Benli (SF). De er alle valgt eller opstillet på Vestegnen. Tværpolitisk har man indgået en alliance, som handler om at arbejde benhårdt på at få bekæmpet trafikstøjen på Vestegnen - ved at fremføre synspunkterne fra Vestegnen både internt i de enkelte partier, i Folketinget som helhed og over for regeringen.

I sine svar bekræfter transportministeren, at boligområdet Ørnekærs Vænge er registreret som særligt støjbelastet. Boligområdet indgår dog »ikke i Vejdirektoratets videre undersøgelser om prioritering af eventuelt fremtidige midler til støjafskærmninger, da Ishøj Kommune selv planlægger at forhøje den eksisterende støjvold på strækningen« lyder det i svaret fra ministeren.

Så fordi Ishøj Kommune selv gør en indsats, får beboerne ikke en hjælpende hånd til at bekæmpe trafikstøjen.

Morten Bødskov raser mod de svar, som transportministeren er kommet med.

- Det er helt uforståeligt, at ministeren løber fra ansvaret for at hjælpe beboerne. Ishøj Kommune tager ansvar ved at anlægge en jordvold, men det betyder ikke, at ministeren ikke har noget ansvar. Det har han, siger Morten Bødskov.

- For det første bør ministeren takke Ishøj Kommune. Bekæmpelse af trafikstøj langs statsveje er ikke et kommunalt ansvar, men statens ansvar. For det andet kunne ministeren påtage sig sit ansvar og hjælpe kommunen og beboerne med støjafskærmning på den sidste del af motorvejsstrækningen ind mod Ørnekærgård. Men ingen af dele gør ministeren. Derfor er det en urimelig behandling af beboerne. Samtidig viser svarene fra ministeren, at der ikke er så meget som én ekstra krone til bekæmpelse af trafikstøj fra regeringen de næste år. Det er helt uholdbart. Trafikken eksploderer på vejene i Københavns omegn, men ministeren vil ikke hjælpe, tilføjer Morten Bødskov.

Tidligere på året blev der i Ishøj Byråd vedtaget en lokalplan, som gør det muligt at anlægge en op til 12 meter høj jordvold, der kan skærme for trafikstøjen. Det hjælper dog ikke umiddelbart beboerne i Ørnekærs Vænge, idet første etape af jordvolden vil blive anlagt på den modsatte side af Ishøj Stationsvej. Der kan med andre ord gå en del år, før en jordvold vil kunne gøre gavn ved Ørekærs Vænge.

Der er allerede en jordvold langs Køge Bugt Motorvejen, men den er slet ikke tilstrækkelig. Målet for Ishøj Kommune er, at man på en cirka 2,7 kilometer lang strækning langs Køge Bugt Motorvejen forhøjer jordvolden.

Den skal fortsat kunne bruges til rekreative aktiviteter og til lokal afledning af regnvand.

Idéen er at anlægge jordvolden ved hjælp af overskudsjord fra store anlægsprojekter i hovedstadsområdet. Der er firmaer, som gerne vil kunne »læsse« jord af i områder tæt på hovedstaden, fordi det er mest økonomisk. Ishøj Kommune vil med andre ord kunne få anlagt støjvolden for meget beskedne midler.

Det vil dog tage lang tid og mange tusinde lastbiler med jord, at få anlagt støjvolden på hele strækningen, der blandt andet berører boligområderne Bredekærs Vænge, Landlyst Vænge, Vildtbaneparken, Tranebakken, Pilegårds Vænge og Ørnekærs Vænge.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk