31. marts 2020
Esper Silkjær har været præst i Glostrup Kirke siden 2002. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Esper Silkjær har været præst i Glostrup Kirke siden 2002. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Præst om den sidste afsked: - Det er der, vi gør den største forskel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Præst om den sidste afsked: - Det er der, vi gør den største forskel
Vestegnen - 26. februar 2020 kl. 19:51
Af Freja Czajkowski
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er der, vi gør den største forskel, siger præst i Glostrup Kirke, Esper Silkjær, når snakken falder på bisættelser og den tale, som præsten holder.

Han har været præst i 30 år og har derfor siddet overfor mange familier, som har mistet en, som de har kær.

Oftest er det ældre, som har haft et godt og langt liv, og hvor dødsfaldet var forventeligt.

- Et helt liv på 80-90 år kan man ikke koge ned til en bisættelse. Derfor gælder det om at lytte til de pårørende og høre, hvad de lægger vægt på, og hvad der har størst betydning for dem, siger han.

Den svære tale til børn og unge

De sværeste taler er dog, når børn og unge dør.

- Det trækker tænder ud, siger han.

De er fem fuldtidspræster i Glostrup Sogn, og de har en fælles forståelse for, at præsten, som sidder med de sørgende forældre, skal have tid og ro til at arbejde med det.

- Det kræver nogle gange lange og svære samtaler med forældrene. Men det er også fantastisk at opleve, når det lykkes at hjælpe dem, siger Esper Silkjær.

For ham er det, at hjælpe de pårørende igennem sorgen, en vigtig del af den gode afsked.

- Hvor er de i sorgen, og hvordan hjælper man dem igennem den proces, det er at tage endegyldig afsked med en, de holder af, siger han.

Sammenhold eller splittelse

Hvis sammenholdet i familien er godt, så er både sorgprocessen og taleskrivningen nemmere. Er der derimod splittelse i familien, det kan være på grund af en skilsmisse eller at der er to kuld børn, med hver deres opfattelse af opvæksten, kan det være en del sværere. Så skal Esper Silkjær bruge ekstra tid på at snakke det igennem med de efterladte.

- I de tilfælde skal jeg prøve at veje mine ord, så alle kan genkende deres forælder i talen.

”Et hårdt liv”

Det er ikke alle pårørende, som har haft et godt forhold til den afdøde. Hvis afdøde for eksempel har været misbruger og svigtet sine børn.

- Så lytter jeg meget til, hvad de pårørende siger. Jeg tror aldrig, jeg ikke har kunnet finde en lille smule positivt, som man kan fokusere på. Men vi skal ikke gøre dem til helgener. Dem der sidder i kirken skal kunne genkende den afdøde, siger 63-årige Esper Silkjær og fortsætter:

- Det er ikke os, der skal dømme, men vi skal heller ikke få det til at lyde rosenrødt.

Ord som "han/hun levede et hårdt liv" kan bruges til at antyde, de måske mindre gode tider i den afdødes liv.

Samtidig mener Esper Silkjær, at det er vigtigt at hjælpe de efterladte til at blive sat fri af den skyld og skam, som ofte gør sig gældende hos dem, der er blevet svigtet.

Lange og svære samtaler

Men føler Esper Silkjær så et pres, når han skriver en tale til en bisættelse?

- Ja. Ja, det gør jeg. Det er seriøst. Det er mennesker, der har mistet, som vi har en forpligtelse overfor, siger han.

Og så er der en sætning, han altid husker, lige meget hvem han sidder overfor.

- Jeg kendte en ældre dame, som mistede sin mor på nogle-og-90 år. Jeg fik sagt noget med, at det var forventeligt, hvorefter hun svarede skarpt: Det er min mor, jeg har mistet, siger Esper Silkjær og fortsætter:

- Og det er rigtig. Det er ikke alderen på den mistede, men forholdet som er det afgørende.