24. januar 2021
Region Hovedstaden foretager pop up-vaccination i blandt andet Glostrup, Hvidovre, Albertslund, Høje-Taastrup og Ishøj.
Region Hovedstaden foretager pop up-vaccination i blandt andet Glostrup, Hvidovre, Albertslund, Høje-Taastrup og Ishøj.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pop up-vaccination i smitteplagede kommuner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pop up-vaccination i smitteplagede kommuner
Vestegnen - 13. januar 2021 kl. 16:58

Region Hovedstaden laver fredag pop up-vaccination i 10 kommuner i hovedstadsområdet. Det er blandt andet Glostrup, Hvidovre, Albertslund, Høje-Taastrup og Ishøj.

For at sikre at denne uges leverance af vacciner bliver udnyttet fuldt ud og samtidig afprøve logistikken om lokale pop-up vaccinationstilbud, har Region Hovedstaden valgt at tilbyde 10 lokale pop-up vaccinationstilbud fredag den 15. januar i tidsrummet kl. 15-20. Regionen vil løbende have udkørende funktioner i hele vaccinationsperioden, men lige nu fokuserer regionen på de ti kommuner.

- I første omgang tilbød vi vaccination til beboere på alle plejehjem. Nu er det vigtigt, at vi også får tilbudt vaccine til de ældre, sårbare borgere, der bor i eget hjem, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.

Hun understreger, at man har valgt kommuner med et højt smittetryk.

Pop up-tilbuddet planlægges efter samme opgavefordeling, som vaccination på plejecentre. Det vil sige, at regionen leverer vacciner, farmakonomer, udstyr og værnemidler til vaccinatør mv. De praktiserende læger vaccinerer og registrerer. Kommunerne sørger for de praktiske rammer og transporten af borgere.

Målgruppen er udvalgte hjemmeboende borgere over 65 år, som modtager praktisk hjælp og personlig pleje, og som har behov for hjælp til transporten. Regionen forventer at kunne tilbyde vacciner til cirka 90 borgere i hver kommune ved denne lejlighed. Kommunerne har takket ja til tilbuddet og har meldt tilbage med en liste på mellem 70 og 90 borgere, der skal transporteres hen til det lokale vaccinationssted.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?