24. april 2019
Den seneste bilbrand skete mandag aften på en p-plads i Ågården. Her udbrændte en varebil.
Den seneste bilbrand skete mandag aften på en p-plads i Ågården. Her udbrændte en varebil.
Foto: BRAND-ISHOJ.DK
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet til beboerne: Fortæl hvad I ved om bilbrandene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet til beboerne: Fortæl hvad I ved om bilbrandene
Vestegnen - 08. januar 2019 kl. 18:09
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De seneste dage har borgerne i området omkring Ågården og andre steder i Ishøj oplevet en række bilbrande. Det har ført til, at Vestegnens Politi har øget patruljeringen i området. Efter endnu en bilbrand mandag aften, intensiverer politiet nu sin tilstedeværelse i kvarteret yderligere.

arrow Læs også: Ny bilbrand: Varebil brændt af

- Vi ønsker at få fat i dem, der sætter ild i biler i kvarteret. Samtidig kan borgerne i området være vis på, at dette tages alvorligt af deres politi, siger vicepolitiinspektør Søren Uhre tirsdag eftermiddag.

Samtidig opfordrer politiet til, at vidner og andre der har oplysninger om bilbrandene kontakter politiet.

- At sætte ild på biler betragter vi som meget alvorlige hændelser, og vi antager at nogen i lokalområdet ved, hvem der står bag disse bilbrande. Dem vil vi opfordre til at kontakte politiet, så vi kan bringe dette uvæsen til ophør, siger Søren Uhre.

Vestegnens Politi har modtaget 12 anmeldelser om afbrænding af biler i Ishøj Kommune siden 1. december 2018. Og i flere af disse anmeldelser er flere biler blevet ramt.

Vestegnens Politi har tidligere oplyst, at man har tekniske spor, som man er i gang med at undersøge, men at henvendelser fra beboere i området er afgørende i opklaringsarbejdet.

Det samme er lokalbetjent i Ishøj, Palle Blak inde på i et Facebook-opslag, hvor han opfordrer beboere til at kontakte politiet:

»Nu skal disse påsatte brande stoppes. Der må være nogen i Ishøj, der kender gerningsmanden/mændenes identitet. Det er misforstået solidaritet at holde hånden over disse kriminelle personer. Ildspåsættelse, herunder forsikringssvindel, straffes med fængsel i op til 6 år som kan hæves til 10 års under skærpende omstændigheder.«

Borgere med oplysninger i sagerne kan kontakte Vestegnens Politi døgnet rundt på telefon 43861448.