24. marts 2019
Vestegnens Politi ønsker at høre fra vidner, der har bemærket noget i forbindelse med et skyderi i Hvidovre natten mellem tirsdag og onsdag.
Vestegnens Politi ønsker at høre fra vidner, der har bemærket noget i forbindelse med et skyderi i Hvidovre natten mellem tirsdag og onsdag.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet søger vidner: Mindst tre skud affyret fra knallert

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet søger vidner: Mindst tre skud affyret fra knallert
Opdateret 20. februar 2019 kl. 11:15
Vestegnen - 20. februar 2019 kl. 11:03
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vestegnens Politi efterlyser vidner til en skudepisode, der fandt sted ved midnat mellem tirsdag og onsdag i vejkrydset mellem Avedøre Havnevej og Brostykkevej i Hvidovre.

Klokken 00.01 natten mellem tirsdag den 19. og onsdag den 20. februar modtog Vestegnens Politi anmeldelse om, at der var affyret skud i vejkrydset mellem Avedøre Havnevej og Brostykkevej i Hvidovre.

Det var et tilfældigt vidne, der oplevede skyderiet og ringede til politiet.

Politiets umiddelbare undersøgelser på stedet viste, at passageren på en knallert med to personer på, afgav mindst tre skud mod en lys Volvo i krydset. Derefter forsvandt begge køretøjer fra området. Den lyse Volvo kørte ad Avedøre Havnevej mod syd - altså i retning mod Gammel Køge Landevej.

Der blev formentlig skudt med en pistol. Ingen personer er meldt ramt. Ingen af de involverede har henvendt sig til politiet.

- Vi undersøger stadig hændelsesforløbet - og det er for tidligt at konkludere noget om årsager og motiver. Vi hører gerne fra vidner, som måtte have set eller hørt noget mistænkeligt ved Avedøre Havnevej og Brostykkevej omkring midnat, siger politikommissær Ole Nielsen.

Politiet vil også gerne tale med folk, der har bemærket noget før og efter skyderiet - fx knallerten eller den lyse Volvo.

Man kan henvende sig til lokalpolitifolk, som vil være i området med en mobil politistation i løbet af onsdagen, eller telefonisk til Vestegnens Politi døgnet rundt på 43861448.

Den mobile politistation står på den lille plads mellem Menelaos Boulevard og Avedøre Havnevej / Brostykke.

Vestegnens Politi har i øvrigt øget sin opmærksom i området.