20. februar 2020
Vestegnens Politi satte efter en bil - og det var ved at gå helt galt i Glostrup.
Vestegnens Politi satte efter en bil - og det var ved at gå helt galt i Glostrup.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet satte efter bil: Efterlyser bilist som måtte undvige

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet satte efter bil: Efterlyser bilist som måtte undvige
Vestegnen - 12. februar 2020 kl. 07:13
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 26-årig mand sidder lige nu anholdt hos Vestegnens Politi efter han natten til onsdag forsøgte at flygte fra politiet.

Det hele startede klokken 00.29 på Sydvestvej i Glostrup, hvor en politipatrulje ville gennemføre en rutinemæssig kontrol.

Det var bilisten ikke interesseret i og flygtede i høj fart fra stedet. Eftersættelsen fortsatte gennem Glostrup og Vestegnen mod byen, hvor føreren stillede bilen og fortsatte til fods. Den 26-årige mand blev dog anholdt i nærheden, angiveligt fordi flere politifolk havde set, hvem der kørte bilen. Den 26-årige nægter sig skyldig, oplyser politiet onsdag morgen.

Under eftersættelsen kørte bilisten med høj hastighed og over for rødt flere gange.

Cirka klokken 00.30 var det ved at gå helt galt på Østbrovej ved Banegårdsvej i Glostrup. Flugtbilen kørte over i modsatte vejbane, og en bil måtte undvige for ikke at blive ramt.

Vestegnens Politi vil meget gerne tale med denne bilist, der kan kontakte politiet på telefon 43861448.

Der skete ingen uheld og ingen personer kom noget til under eftersættelsen.

Politiet foretog efterfølgende en ransagning af flugtbilen, og her blev der fundet en kniv.

Vestegnens Politi vil i de kommende timer vurdere, om den 26-årige skal fremstilles i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.