19. august 2019
Bankrøver
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politiet frigiver video og fotos: Kender du denne bankrøver?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politiet frigiver video og fotos: Kender du denne bankrøver?
Vestegnen - 18. juli 2019 kl. 09:08
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vestegnens Politi offentliggør nu billeder og video af den mand, der forsøgte at røve Dansk Bank i Glostrup i starten af juli.

Videoen ses nederst i artiklen.

Fredag den 5. juli 2019 kl. 15.31 begik en mand et forsøg på røveri i Danske Bank på Hovedvejen 109 i Glostrup.

Under trussel med kniv råbte han flere gange: "Åben kassen - åben kassen!"

Personalet i banken havde dog ikke umiddelbart adgang til kontanter og gerningsmanden måtte forlade banken uden udbytte.

Ifølge vidner løb han derefter formentlig ned til parkeringspladsen ud for Glostrup Bibliotek på Kildevældets Allé, hvorfra han kørte fra stedet i en mindre blå personbil.

Signalement af gerningsmand:A: Mand, dansk af udseende og talte dansk uden accent, 25-35 år, 175-180 cm, umiddelbart almindelig af bygning, men beskrives af flere vidner som fedladen og rundkindet.

Gerningsmanden beskrives som hvid/lys i huden og havde mellemlangt lyst hår, kortklippet i siderne.Under røveriet var gerningsmanden iført mørkt tørklæde eller lignende for underansigtet, mørkeblå eller sort trøje med hvide prikker eller stjerner på forsiden og tallet ”78” med store typer på ryggen, samt lysegrå joggingbukser og mørke sko.

Gerningsmanden bar lysegrå handsker og truede med to røde knive, formentlig køkkenknive med både rødt skæfte og blad.

Både lyd og billeder

I overvågningsvideoen kan man høre røveren råbe og politiet hører derfor gerne både fra vidner, der kan genkende manden eller hans stemme.

- Det er heldigvis efterhånden sjældent, at vi oplever forsøg på bankrøveri, og vi håber at offentligheden kan hjælpe på baggrund af lyd eller billeder, siger politikommissær Andreas Mollerup.

Vestegnens Politi kan træffes døgnet rundt på telefon 43861448.