21. oktober 2018
Bilisterne skal være opmærksom på de mange nye skolebørn, der starter i næste uge. Vestegnens Politi er klar med en intensiv kampagne.
gallery icon

Se billedserie

Bilisterne skal være opmærksom på de mange nye skolebørn, der starter i næste uge. Vestegnens Politi er klar med en intensiv kampagne.
Foto: Søren Ørsted Pedersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politi på skolevejen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politi på skolevejen
Vestegnen - 09. august 2018 kl. 14:48
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På mandag den 13. august starter skolerne på Vestegnen efter sommerferien, og det er også startskud på en kampagne hos Vestegnens Politi, der skal skabe ekstra tryghed og sikkerhed for især de små skolebørn.

- Vi vil være intensivt til stede ved skolerne i forbindelse med skolestarten, og så vil vi løbende være mere synlige end tidligere, fortæller vicepolitiinspektør Søren Uhre fra lokalpolitiet.

Det er først og fremmest politibetjente fra lokalpolitiet og færdselspolitiet på Vestegnen, der kommer rundt på skoler og skoleveje, og ambitionen er at besøge så mange skoler på Vestegnen som muligt. Også for at støtte og vejlede de lokale skolepatruljer.

- Den første uge efter skolestart vil vi først og fremmest være ved skolerne for at give information, og for at gå i dialog med børn og forældre, siger vicepolitiinspektør Søren Uhre.

Han opfordrer til, at forældrene til de nye og mindre skolebørn, træner børnene i trafikken, så børnene kender vejen mellem hjem og skole, og hvordan de skal opføre sig i trafikken.

Og så har Søren Uhre et generelt råd:

- Det er - for alle - en rigtig god idé at tage af sted i god tid. Det giver børn og voksne to til at gøre det rigtige i trafikken, i stedet for at stresse, siger Søren Uhre, der også opfordrer bilisterne til at sætte hastigheden ned og i øvrigt have en god adfærd, når de kører ved en skole.

Efter den første uge med fokus på information og dialog om trafiksikkerhed, begynder Vestegnens Politi med egentlige kontroller og hastighedsmålinger med fotovogne.

Her vil der blandt andet være fokus på høj fart, børn uden sikkerhedssele, parkering til fare, brug af håndholdt mobiltelefon og dårlig adfærd i trafikken.

- Vis særlige hensyn, når du nærmer dig en skole eller ser en lille pige eller dreng i trafikken. De kan være usikre, og skal lære at færdes sikkert på vejene til og fra skole, lyder opfordringen fra Søren Uhre.

- Heldigvis er det langt størstedelen af trafikanterne, der opfører sig fornuftigt i trafikken. Vi gør så en indsats for at få fat i dem, der ikke gør. Vi oplever jo desværre bilister, der kører alt for hurtigt, udviser dårlig adfærd, er stressede og kan finde på at råbe efter skolepatruljerne. Det vil vi gerne stoppe, understreger Søren Uhre.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk