12. juni 2021
Vestegnens Politi afspærrede et større område ved Brøndbyøster Station.
gallery icon

Se billedserie

Vestegnens Politi afspærrede et større område ved Brøndbyøster Station.
Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Politi efter knivstik: Vi mangler et gerningssted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Politi efter knivstik: Vi mangler et gerningssted
Vestegnen - 11. maj 2021 kl. 20:15
Af Peter Erlitz

Vestegnens Politi var i løbet af mandag aften og natten til tirsdag massivt til stede forskellige steder i Brøndby.

Årsagen var, at en 24-årig mand blev stukket med kniv, og blev alvorligt kvæstet.

Politiet ved dog ikke, hvor det skete, og vil gerne have hjælp fra offentligheden.

Mandag aften omkring klokken 21.45 blev en 24-årig mand afleveret ved skadestuen på Rigshospitalet i Glostrup. Han var blevet stukket i overkroppen med kniv, og var alvorligt såret.

Vestegnens Politi kom ind i sagen, blandt andet for at lede efter et gerningssted. Derfor var politiet til stede flere steder i Brøndby i løbet af mandag aften og natten til tirsdag.

Blandt andet var Vestegnens Politi i området ved Brøndbyøster Station, og i en boligbebyggelse på Gillesager, hvor man har en formodning om, at knivstikkeriet kan have fundet sted.

Det er dog ikke lykkedes at finde et gerningssted.

Derfor opfordrer Vestegnens Politi offentligheden til at komme med oplysninger. Hvis man har set noget, især i tidsrummet fra mandag aften klokken 21.30, så vil politiet meget gerne have en opringning. Vestegnens Politi kan kontaktes døgnet rundt på telefon 43861448.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM