7. december 2019
Kommunalbestyrelsen i Hvidovre har afsat en million kroner til grønne ildsjæle.
Kommunalbestyrelsen i Hvidovre har afsat en million kroner til grønne ildsjæle.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Penge til grønne ildsjæle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Penge til grønne ildsjæle
Vestegnen - 01. december 2019 kl. 18:46
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Er det et nytårsforsæt i nabolaget, at I 2020 vil man gøre noget særligt for bier og insekter? Eller er der planer om at gøre noget ekstra i forhold til affaldssortering, genbrug og byttebørs? Skal en del af legepladsen i daginstitutionen omdannes til køkkenhave, eller skal der grønne tage på cykelskurene?

Mange borgere, institutioner og boligforeninger i Hvidovre er meget engageret i at gøre en indsats for at gøre Hvidovre grønnere, og nu har kommunalbestyrelsen afsat i alt en million kroner i 2020, som institutioner, skoler, boligforeninger, grundejerforeninger og borgergrupper kan søge om midler fra til initiativer, der gavner klima og miljø.

- Der er rigtig mange i Hvidovre, som er engageret i den grønne dagsorden, og derfor har vi i kommunalbestyrelsen besluttet at give et skub til nogle af de gode idéer, der spirer frem rundt omkring og som måske har brug for ekstra støtte for rigtig at få effekt, siger borgmester Helle Adelborg, der ser frem til se ansøgningerne til puljen "Grøn By".

Der er ansøgningsfrist to gange, og første gang er 20. januar 2020. Det er teknik- og miljøudvalget i kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvilke projekter og idéer, der skal have tilskud. Det kan fx være projekter, der handler om cirkulær økonomi - fx affaldsindsamling, øget biodiversitet - fx såning af biblomster eller bekæmpelse af invasive arter, bæredygtig transport eller FN's 17 verdensmål.

I hver ansøgningsrunde kan ét større "fyrtårnsprojekt" få op til kr. 250.000 kroner. Desuden vil et antal mindre projekter kunne få støtte.