21. september 2021
Vær opmærksom på, at vejret kan være ustadigt i denne uge, lyder opfordringen fra Trygfonden Kystlivredning.
Vær opmærksom på, at vejret kan være ustadigt i denne uge, lyder opfordringen fra Trygfonden Kystlivredning.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pas på voldsomt vejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pas på voldsomt vejr
Vestegnen - 27. juli 2021 kl. 11:26

Både tirsdag og de kommende dage melder meteorologerne om risiko for voldsomt vejr på Vestegnen, og det skal man tage højde for, hvis man planlægger at skulle ud at bade eller sejle, lyder opfordringen fra Trygfonden Kystlivredning og Søsportens Sikkerhedsråd.

Det er risikoen for voldsom regn, torden og kraftig vind, der er i fokus.

Selvom solen skinner, og vejret ser sommerligt ud, når man tager ned på stranden eller forlader havnen i sin båd, kan vejret hurtigt ændre sig, og det er en god idé at forberede sig på, lyder det fra livredderne.

- Der er ingen øget risiko forbundet ved at bade, når der er skybrud. Men hvis man hører tordenbrag eller ser lyn, skal man skynde sig op på stranden og søge ly - allerbedst i en bygning eller i en bil med fast tag og lukkede vinduer, fortæller Anders Myrhøj, der er kystlivredningschef i Trygfonden Kystlivredning.

Artiklen fortsætter under boksen

- Risikoen for, at et lyn slår ned, er ikke højere i vand end på land, men når det slår ned i vand, kan det brede sig i alle retninger. Er der ikke et sted, man kan søge ly, er det bedste alternativ at sætte sig på hug og krumme sig sammen, så man bliver så lille som mulig. Lynet slår ned i genstande, der stikker op fra jorden, så søg aldrig ly under et træ, tilføjer Anders Myrhøj.

Tjek badevandskvaliteten

Er man på en strand med livreddere, kan man altid se på flaget i toppen af livreddertårnet, om livredderne fraråder badning, for så hejser de det røde flag.

Det kan være på grund af risiko for tordenvejr, men også efter et skybrud, hvis vandkvaliteten er forringet.

- Efter et skybrud, skal man især ved strande i bynære områder være opmærksom på, at kloakvand kan have forurenet badevandet. Du kan altid se på kommunens hjemmeside, om de fraråder badning på grund af urent badevand, siger Anders Myrhøj.

Sejlads i voldsomt vejr

Skybrud og torden kan også give pludselig og kraftig vind ude på vandet, og derfor opfordrer Søsportens Sikkerhedsråd til, at man tjekker vejrudsigten, før man tager ud - og er man allerede på vandet, skal man løbende følge vejrmeldingerne.

- På vandet kan vejret ændre sig på et splitsekund fra rolig til kraftig vind, når et voldsomt uvejr trækker ind over. Er uvejret på vej, så formindsk dine sejl med det samme og start eventuelt motoren, så du har mest mulig kontrol over båden, når den kraftige vind, som følger med et skybrud, rammer. Sejl så vidt muligt ud på dybt vand, så du minimerer risikoen for grundstødning, og tjek at alle ombordværende har sejlertøj og redningsvest på. Det kan være virkelig voldsomt, mens det står på, men som regel er det hurtigt overstået, siger Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd, og fortsætter:

- Det er heldigvis relativt sjældent, at både bliver ramt af lynet, men det kan beskadige elkabler i masten og lanterner samt radioudstyret, hvilket er kritisk.

Synes du, at kommunen er der for dig?