26. november 2020
Hovedstadens Letbane har sat gang i en kampagne, der skal forbedre trafiksikkerheden omkring byggepladserne.
Hovedstadens Letbane har sat gang i en kampagne, der skal forbedre trafiksikkerheden omkring byggepladserne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pas på: Trafiksikkerhed ved letbanens byggepladser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pas på: Trafiksikkerhed ved letbanens byggepladser
Vestegnen - 19. november 2020 kl. 18:07

En ny kampagne skal øge trafiksikkerheden ved letbanens byggepladser rundt om på Vestegnen.

Baggrunden er, at antallet af ulykker relateret til vejarbejder, er stigende. Derfor lancerer Hovedstadens Letbane nu en trafiksikkerhedskampagne i samarbejde med de tre hovedentreprenører på letbanebyggeriet.

For høj fart og uopmærksomhed hos trafikanterne er blandt de hyppigste årsager til ulykker ved vejarbejde. En kampagne med fokus på trafiksikkerhed langs letbanens byggepladser i omegnskommunerne skal derfor sætte fokus på at skabe større opmærksomhed omkring forholdene på vejene.

Byggeriet af den kommende letbane mellem Lyngby og Ishøj er nu i fuld gang, og det påvirker trafikken. Nu sættes der fokus på trafiksikkerheden, hvor det både handler om at skærme cyklister og andre bløde trafikanter i forhold til tung trafik til og fra byggepladserne og om at passe på de medarbejdere, der arbejder langs vejene.

Fuld gang i letbanebyggeriet
Hovedstadens Letbane åbner efter planen i 2025 og vil strække sig over 28 kilometer mellem Lyngby og Ishøj med 29 stationer undervejs.

I løbet af 2020 er arbejdet med at anlægge den nye letbane for alvor gået i gang, og byggeriet er blevet endnu mere synligt for omgivelserne.

Nu sættes kampagnen så i gang, som skal gøre både bilister, lastbilchauffører, cyklister og andre bløde trafikanter opmærksomme på, at de skal tage ekstra hensyn i byggeperioden. Trafiksikkerhedskampagnen er netop skudt i gang og er planlagt i dialog med Rådet for Sikker Trafik. Afviklingen af kampagnen sker i samarbejde mellem Hovedstadens Letbane og de tre hovedentreprenører på letbanebyggeriet, CG Jensen, Aarsleff og MJ Eriksson.

Indsatsen er en del af Hovedstadens Letbanes løbende arbejde med at sikre et godt og sikkert arbejdsmiljø, hvor der bygges. Det gælder ikke mindst, når der arbejdes midt på en trafikal hovedfærdselsåre, hvor arbejdsmiljø og trafiksikkerhed går hånd i hånd.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?