20. oktober 2019
Tirsdag starter Børnefestugen i Albertslund.
Tirsdag starter Børnefestugen i Albertslund.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Pandekagekø, leg og børnegrin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Pandekagekø, leg og børnegrin
Vestegnen - 17. juni 2019 kl. 11:25
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag begynder 35. udgave af Børnefestugen i Albertslund. Den afholdes den 18.-20. juni, hvor over 3.000 børn og voksne bryder med hverdagen og gør den til en fest i Kongsholmparken.

Vanen tro er der en lang række aktiviteter og kreative indslag rundt omkring i lejrene, musik på scenen og »verdens længste« pandekagekø, hvor børnene kan aflevere et stykke skrald og få en pandekage i bytte.

Roskilde Festival for børn. Sådan siger mange, når de skal beskrive børnefestugen, der har lyst med voksne ildsjæle, bål og børnegrin siden 1984 i Albertslund. Og det er der en god grund til; alle daginstitutioner, indskolinger, skolefritidsordninger, klubber og kulturinstitutioner i Albertslund Kommune er nemlig samlet for 35. gang til børnefestuge i Kongsholmparken i Albertslund.

I år er børnefestugens tema; de fire elementer - jord, ild, luft og vand. På pladsen kan man derfor møde en masse aktiviteter med netop de fire elementer - f.eks. luftballon, vandmaleri, bygge gulerodstårn og slukke ildebrande. Og på Høghsbjerget midt i parken står traditionen tro det store rollespilsslag dagligt.

Marie Iversen, der til daglig er leder i Børnehuset Baunegård, står i spidsen for Børnefestugen i Albertslund. Og hun ser frem til en helt særlig uge:

- Jeg forventer mig over 2.500 glade børn og deres voksne med jord under neglene, vind i håret, bållugt i tøjet og våde tæer. Tre dage med Albertslund-fællesskabet, når det er bedst, siger Marie Iversen.

Og så er der vanen tro et lille miljøtiltag; børnene kan aflevere skrald og få en pandekage i bytte i pandekagehuset på pandekagevej. Hvem sagde klimatosser?

Hver aften deltager forældrene i grill-komsammener eller ankommer for at overnatte i tipier med børn og pædagoger. Så ja, der er noget for enhver - og Kongsholmparken bliver et sammensurium af farver, dufte, lege og indtryk fra alle tider.

Læs mere om børnefestugen i Albertslund på www.boernefestugen.albertslund.dk