18. november 2018
Vikingebro-projektet er ganske omfattende og løber over flere år. Det hele sker med midler fra blandt andet Friluftsrådet, Nordea-fonden og Danmarkshistorien i Vestskoven. Her er det vikingebroen, der skal bringe børn og voksne tørskoet over Store Vejleådalen mellem Albertslund og Taastrup.
gallery icon

Se billedserie

Vikingebro-projektet er ganske omfattende og løber over flere år. Det hele sker med midler fra blandt andet Friluftsrådet, Nordea-fonden og Danmarkshistorien i Vestskoven. Her er det vikingebroen, der skal bringe børn og voksne tørskoet over Store Vejleådalen mellem Albertslund og Taastrup.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overraskende historie: Kom med på kanten af istiden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overraskende historie: Kom med på kanten af istiden
Vestegnen - 20. oktober 2018 kl. 14:39
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Store Vejleådalen er i dag et fredsommeligt landskab på grænsen mellem Taastrup og Albertslund. Det er her Store Vejleå udspringer, og fortsætter gennem Albertslund, Vallensbæk og Ishøj, inden den munder ud i Køge Bugt.

Med Vestskovens træer, buske, planter, moser, dyreliv og store åbne arealer udgør det en grøn kile på tværs af Vestegnen.

Området rummer dog også en dramatisk historie, som nu skal foldes ud.

Engang var det hele dækket af is. En kæmpe tunge af is, med en tykkelse på flere hundrede meter, indkapslede området.

- Da isen begyndte at trække sig tilbage for omkring 14.000 år siden, skabte smeltevandet en lavning i landskabet omkring åen. Det kender vi i dag som Store Vejleådalen, fortæller naturvejleder Kristian Jepsen.

Vikingerne kom

Kristian Jepsen er tilknyttet det store, unikke Vikingebro-projekt, hvor der skal skabes en vikingevej mellem Kroppedal Museum i Taastrup og Vikingelandsbyen i Albertslund. Et centralt element er en vikingebro, der kan bringe folk tørskoet hen over Store Vejlådalen. Broen skal udføres med de materialer og værktøjer, som vikingerne havde til rådighed dengang.

- Mennesker levede på kanten af isen, og det gjorde de også i Store Vejleådalen, fortæller Kristian Jepsen.

Isen smeltede, og siden jægerstenalderen har der ikke været is i Store Vejleådalen. Til gengæld har området været beboet i tusindvis af år.

Den mest kendte tid er vikingetiden fra cirka år 800. Her har Store Vejleådalen været et vigtigt område, for herfra var der både adgang til vandet, og man kontrollerede vejen til og fra København. Det her var ikke et hvilket som helst sted, og derfor er området her, og Vestegnen generelt, så rig på historiske fortællinger, siger Kristian Jepsen.

- Og det gælder såmænd også røverhistorier, tilføjer han.

Store oplevelser

Nu vil Kroppedal Museum og Vikingelandsbyen i Albertslund samarbejde for at gøre opmærksom på den fantastiske natur og historie, som Vestegnen rummer - med udgangspunkt i Vikingebro-projektet.

Det skal både ske live med ture i området, og med elektronisk formidling.

På en tur gennem området kan man leve sig ind i de levevilkår, som mennesker havde for tusindvis af år siden.

Det sker blandt andet ved hjælp af app'en »Vikingebro - Vejen til Vikingerne«, som man finder i museums-applikationen 'Useeum', der kan downloades i App Store eller Google Play.

Via et google-kort over landskabet omkring den nordlige del af Store Vejleådal, kan man vælge enten »vikingeruten« eller »naturruten«. På vikingeruten føres man blandt andet til et langhus og en gravplads fra vikingetiden, til et historisk vadested som vikingerne anvendte som vandvej til den store verden, til mosen som vikingerne ofrede i - og mange flere steder.

Alle disse virkelige vikinge-lokationer samles i den dramatiske og smukke fiktionsfilm »År 805«, der kan streames i app'en og som bygger på de vikingefund, som arkæologerne fra Kroppedal Museum har gjort i lokalområdet. Skuespiller Sonja Richter lægger stemme til filmen.

I vikingernes fodspor

Den største oplevelse får man dog, når man besøger landskabet sammen med en kyndig guide.

- Vi vil gerne vise børn og voksne, hvordan man kan aflæse landskabet - og dets detaljer. Fortidens spor - det gælder både de nyere og de rigtig gamle - er bevaret i stort omfang, fortæller Kristian Jepsen.

Det kan man se og høre meget mere om, hvis man tager på en guidet tur. Og det kan nås endnu. Fx kan man komme på cykelturen »Istiden tur/retur« i både oktober og november.

Der er masser af information om turene, tilmelding mm. på www.vikingebro.dk

- Det er tanken, at vi også til næste år vil tilbyde et antal ture. Vi synes selv, at Store Vejleådalen indeholder så mange kvaliteter - naturmæssigt og historisk - at flest mulige skal have chancen for at opdage det. For de fleste er det kun en kort tur væk, og så står man midt i et landskab, hvor mennesker siden istiden har levet - på godt og ondt - med alle de fortællinger og myter, det giver, siger Kristian Jepsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk