1. april 2020
Rødovre Port bliver et hyggeligt byområde ved Rødovre Station med boliger, et supermarked, butikker og caféer med udendørsbetjening. Projektet er tegnet af Arkitema Architects.
gallery icon

Se billedserie

Rødovre Port bliver et hyggeligt byområde ved Rødovre Station med boliger, et supermarked, butikker og caféer med udendørsbetjening. Projektet er tegnet af Arkitema Architects.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Overkommelig lejepris: 534 nye lejligheder på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Overkommelig lejepris: 534 nye lejligheder på vej
Opdateret 13. december 2019 kl. 14:45
Vestegnen - 13. december 2019 kl. 11:24
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Goldman Sachs og Gefion Group er gået i partnerskab om udvikling af Rødovre Port, der opføres tæt ved Rødovre Station, tæt på Hvidovre.

Goldman Sachs investerer i dee nyt boligprojekt i Rødovre Port, som gennem de sidste to år er blevet udviklet af Gefion Group. Rødovre Port er et 37.500 kvadratmeter stort bolig- og erhvervsprojekt ved Rødovre Station.

Byggeriet er i fuld gang, og vil resultere i 534 lejeboliger til overkommelige lejepriser, 4.300 kvadratmeter butikker/kontorer samt 700 cykelparkeringspladser og parkeringskælder til 200 biler. Det bliver et helt nyt byområde i Rødovre, som vil få op mod 1.000 beboere i de nyopførte 1-5-værelses lejligheder.

De endelige lejepriser er endnu ikke fastlagt, men fra Gefion Group er meldingen, at lejepriserne vil starte ved cirka 6.000 kroner for de mindre lejligheder, og at lejen generelt vil ligge et stykke under lejepriserne for tilsvarende boliger i København.

Rødovre Port forventes færdigbygget i 2023.

Flere tusinde mennesker har allerede deres daglige gang ved Rødovre Station, som kun er 12 minutter med toget fra Københavns Hovedbanegård.

Rødovre Port bliver et populært område med sin egen gågade med supermarked, hyggelige caféer og butikker. Bydelen får lyse facader og vil indeholde boliger af forskellig karakter, blandt andet ungdomsboliger og boliger til singler, par og børnefamilier. Boligerne bliver en blanding af lejligheder i en og to etager med udemiljøer i form af terrasser og altaner. Rødovre Port vil med sine tre tårne på henholdsvis 14, 16 og 19 etager blive Rødovres nye vartegn. Tårnene bliver slanke i toppen og bredere på de nederste etager mod gågaden. Området får en grøn profil med beplantning, som skaber læ og et behageligt rekreativt område i gadeplan.

I udviklingen af projektet er der lagt stor vægt på at skabe en ny bydel med attraktive boliger i et markant og spændende byggeri. Handelsstrøget binder byrummet sammen, så det bliver et godt sted at bo og færdes i, i trygge og smukke omgivelser.

- Vi er meget stolte af, at Goldman Sachs har valgt at investere i Rødovre Port. Det er en anerkendelse af projektets kvaliteter og vores dygtige medarbejderes udviklingsarbejde gennem de seneste to år, hvor vi har arbejdet med projektet. Rødovre Port er et meget gennemtænkt projekt, og det har været spændende at samarbejde med både Rødovre Kommune og Arkitema Architects i udviklingen af dette nye attraktive byområde, siger Thomas Færch, direktør i Gefion Group.

- Vi er glade for at samarbejde med Gefion om dette spændende projekt. Vi er overbeviste om, at denne investering vil gavne lokalsamfundene i både Rødovre og København i form af nybyggede og overkommeligt prissatte lejeboliger målrettet studerende, young professionals og familier, siger Nabil Aquedim, executive director i Goldman Sachs.

De 534 lejligheder er fordelt på 126 etværelses lejligheder, 160 toværelses lejligheder, 163 treværelses lejligheder, 84 fireværelses lejligheder og 1 femværelses lejlighed.

Man kan læse mere på www.rødovreport.dk og her kan man også blive skrevet op til en bolig.