24. september 2018
KLS Grafisk Hus på Avedøre Holme i Hvidovre bliver første trykkeri i Nordeuropa som opnår C2C certificering.
gallery icon

Se billedserie

KLS Grafisk Hus på Avedøre Holme i Hvidovre bliver første trykkeri i Nordeuropa som opnår C2C certificering.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opnår verdens højeste miljø-certifikat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opnår verdens højeste miljø-certifikat
Opdateret 06. maj 2015 kl. 07:22
Vestegnen - 06. maj 2015 kl. 07:07
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Trykkeri på Avedøre Holme i Hvidovre bliver Nordeuropas første, der producerer 100 procent bionedbrydelige tryksager.

»Vi er nødt til at tænke os om, så vi ikke efterlader en ubetalt regning til vores børn og børnebørn.«

Ordene kommer fra direktør Knud Erik Larsen, KLS Grafisk Hus. Han står i spidsen for trykkeri-virksomheden, der som den første i Nordeuropa i sin branche har opnået verdens højeste miljøcertificering; Cradle2Cradle.

C2C går ud på at skabe produkter og systemer, som ikke blot forurener mindre og tærer mindre på jordens ressourcer, men samtidig også bidrager til det naturlige kredsløb.

»Vi regner med, at hele vores produktion senest i 2018 er omstillet til at være 100 procent bionedbrydelig,« fortæller direktør Knud Erik Larsen.

Den første C2C certificerede tryksag er netop produceret. Den er ét hundrede procent fri for giftig kemi og tungmetaller, og altså ét hundrede procent bionedbrydelig. Den er faktisk så ren, at Knud Erik Larsen ville kunne spise den uden frygt for helbredet...

At det netop bliver Hvidovre-virksomheden, som kommer først på dette område, er ingen tilfældighed. KLS Grafisk Hus har i en lang årrække arbejdet med klima- og miljømål i både virksomhed og produkter - og har allerede i dag de mest miljøvenlige trykprocesser. Derudover kører firmaets biler på el, og der er i det hele taget løbende fokus på en minimal CO2-udledning.

For at fuldende billedet, var der økologisk øl, økologisk vin og økologisk mad på bordene, da C2C-certifiseringen forleden blev markeret.

Emballage og tryk udgør i dag en betydelig del af danske virksomheders klimabelastning, og tungmetaller samt kemikaliepåvirkning er et voksende giftproblem for samfundet.

Selvom vi er gode til at genanvende, er det kun 75% af restproduktet fra papirgenbrug, der reelt bliver til papir igen. Trykfarve og kemikalier, der udskilles fra papirfibrene, forbliver miljøskadeligt affald. Og det er dét, som KLS Grafisk Hus nu laver om på.

Direktør Knud Erik Larsen kalder det »en god forretning«.

»Uanset de miljørigtige produkter, så skal vi stadig møde kunderne med markedspriser. Til gengæld tror jeg, at kunderne vil vælge det miljørigtige produkt, hvis prisen er på markedsniveau. Samtidig gør vores miljøcertificering det nemmere for kunderne at navigere på miljøområdet,« siger Knud Erik Larsen.

KLS Grafisk Hus har i dag cirka 50 ansatte, og direktøren forventer, at man kommer til at udvide med syv-otte medarbejdere over de kommende år på grund af efterspørgslen på de miljørigtige produkter.

Carlsberg har som den første store virksomhed bestilt C2C-certificerede tryksager.

»I Carlsberg Gruppen arbejder vi også med Cradle2Cradle i vores arbejde med at gøre vores emballage endnu mere bæredygtig, så derfor er det oplagt for os at benytte os af det certificerede produkt fra KLS Grafisk Hus,« siger adm. direktør i Carlsberg Danmark, Carsten Hänel.

Udviklingen af produktionen er et fire-årigt projekt, der har kørt med og er støttet af Erhvervsstyrelsen, Grøn Omstillingsfond og Region Hovedstaden med et millionbeløb. Projektet viser, at det er muligt at skabe vækst og arbejdspladser sammen med en fuldt bionedbrydelig produktion.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk