16. oktober 2019
Brøndby-kvinderne på kunstgræs i svenske Piteå. De glæder sig til at spille på eget græs 26. september, og håber på mange tilskuere på Brøndby Stadion.
Brøndby-kvinderne på kunstgræs i svenske Piteå. De glæder sig til at spille på eget græs 26. september, og håber på mange tilskuere på Brøndby Stadion.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opfordring: Skab en fest for kvinderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opfordring: Skab en fest for kvinderne
Vestegnen - 20. september 2019 kl. 19:38
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Brøndby-kvinderne vandt over det svenske mesterhold i Champions League. Torsdag den 26. september er der returkamp på Brøndby Stadion - og der er gratis billetter.

Brøndby-kvinderne skabte sig det bedst mulige udgangspunkt for at komme videre i Champions League-turneringen, ved onsdag aften at slå det svenske mesterhold Piteå.

Kampen blev spillet på udebane i Piteå, der ligger i det nordøstligste Sverige, godt 800 kilometer nord for Stockholm.

Det var en godt spillende Nicoline Sørensen, der efter 38 minutter blev matchvinder, efter assist fra Nanna Christiansen.

Brøndby-kvinderne var presset kampen igennem, men med godt defensivt spil og masser af fight, lykkedes det holdet fra Vestegnen at hive sejren hjem.

- Det blev meget en kamp på deres præmisser, en fysisk kamp med mange dueller og lange bolde. Det bliver en anderledes kamp på Brøndby Stadion, fastslår cheftræner Per Nielsen.

Glæder sig til eget græs

En af de markante forskelle er, at kampen på Brøndby Stadion bliver spillet på naturgræs, som Brøndby-kvinderne er vant til, og ikke på en kunstbane, som det var tilfældet i Piteå.

Og så forudser cheftræner Per Nielsen i øvrigt, at kampen kommer til at foregå langt mere på Brøndbys præmisser.

- Vi vil gerne tage mere initiativ, og vil gerne spille en god gang fodbold - det ligger i vores dna. Det kommer til at ske i hjemmekampen, siger Per Nielsen.

Gratis billetter

Klubben vil gerne bakke Brøndby-kvinderne mest muligt op i bestræbelserne på at komme videre i Champions League. Derfor er det også besluttet, at der kan hentes gratis billetter til kampen torsdag den 26. september, hvor der fløjtes i gang klokken 18.

- Vi vil gerne have så mange som muligt til at komme på Brøndby Stadion og bakke op om kvinderne. Vi vil gerne lave en fest for pigerne - det har de fortjent, siger Line B. Jensen, der er kommerciel leder for Brøndbys kvindehold.

Til og med søndag den 22. september kan der hentes gratis billetter. Det sker ved at klikke sig ind på:

Der er tale fribilletter til unummererede siddepladser på Loxam-tribunen - og det er print-selv billetter. Til kampen vil det kun være Indgang D og F, som benyttes - og dørene åbner 16.30. Det gælder om at komme i god tid, da det er unummererede pladser, lyder opfordringen.

Efter 22. september er billetprisen 50 kroner for både voksne og børn.