16. oktober 2019
Man nærmer sig udsolgt i Opera Hedeland til de tre opførelser af Carmen, hvor hovedpartiet synges af den danske mezzosopran Andrea Pellegrini. Foto: Ulrik Jantzen
Man nærmer sig udsolgt i Opera Hedeland til de tre opførelser af Carmen, hvor hovedpartiet synges af den danske mezzosopran Andrea Pellegrini. Foto: Ulrik Jantzen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opera Hedeland nærmer sig udsolgt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opera Hedeland nærmer sig udsolgt
Vestegnen - 12. juni 2019 kl. 16:34
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Billetsalget til Opera Hedelands opførelse af Carmen går så godt og så hurtigt, at det absolut ikke er usandsynligt, at der bliver udsolgt til de tre forestillinger den 9., 16. og 17. august.

- Jeg tror på, at vi får udsolgt. Det er allerede tæt på ved premieren, og billetsalget går så hurtigt, at vi nærmer os udsolgt også til de to øvrige forestillinger, fortæller Opera Hedelands chef, Claus Lynge.

Situationen er den, at hvis en organisation eller virksomhed dukker op med et ønske om et større antal billetter, så må Opera Hedeland overveje at åbne endnu en forestilling.

Opera Hedeland har med andre ord ramt helt rigtigt, at man valgte at opføre en af operaens allerstørste klassikere, nemlig George Bizet´s dramatiske historie om den spanske sigøjnerpige Carmen.

Og det sker med en stjernebesætning. Publikum kan glæde sig til nogle af genrens allerbedste stemmer. I kulissen og orkestergraven huserer ligeledes stærke kræfter. Blandt andet en prisbelønnet instruktør, en berømt dirigent og nogle af Danmarks bedste orkestermusikere.

Titelpartiet synges af mezzosopranen Andrea Pellegrini, som ud over at have en stærk og smuk stemme er kendt for sin store alsidighed. I andre bærende partier finder man blandt andre norske Emil Havold Næshagen som Escamillo og Yana Kleyn som Michaëla, samt, ikke mindst, tenoren Magnus Vigilius som Don José.

I orkestergraven svinger den dansk-tyske dirigent Christian Kluxen taktstokken overfor det topprofessionelle orkester, Collegium Musicum, der spiller for ottende gang i Opera Hedeland.

Man kan læse mere på www.operahedeland.dk