8. maj 2021
thumbnail__J3I4241
gallery icon

Se billedserie

Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opdateret: Tre biler i sammenstød: Veje spærret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opdateret: Tre biler i sammenstød: Veje spærret
Vestegnen - 28. april 2021 kl. 08:07
Af Peter Erlitz

Opdateret: Der er nu åbnet for trafik i krydset Roskildevej og Vallensbæk Torvevej.

Vagtchef hos Vestegnens Politi, Peter Grønbek oplyser onsdag formiddag, at en person er blevet bragt til Hvidovre Hospital til behandling, men at der ikke er tale om livstruende kvæstelser.

Politiets foreløbige undersøgelser peger på, at en bilist overså det røde lys i krydset, og derefter ramte to andre biler.

Den helt præcise årsag er dog endnu ikke fastlagt, og der er på nuværende tidspunkt heller ikke oplysninger, om der er rejst sigtelser i forbindelse med uheldet.

––-

Dette er den oprindelige artikel om uheldet:

Der er onsdag morgen sket et sammenstød i krydset mellem Roskildevej og Vallensbæk Torvevej i Albertslund.

Tre biler er impliceret i uheldet, som skete kort før klokken 8. En af bilerne er væltet om på siden. En person er bragt på hospitalet, oplyser Vestegnens Politi.

Hovedstadens Beredskab er rykket til stedet med redningsmandskab og ambulancer, ligesom Vestegnens Politi også er til stede.

- Forvent kø og en del blå blink i området, lød det fra Hovedstadens Beredskab.

Vestegnens Politi oplyser, at Roskildevej lukkes ved Damgårdsvej mod øst. Vallensbæk Torvevej er lukket mod syd fra Roskildevej.

Politiet har ikke i øjeblikket en tidshorisont på lukningerne.

Kort efter klokken 8.30 oplyser Vestegnens Politi, at man fortsat arbejder på stedet. Der er stadig ingen tidshorisont, idet flere biler skal fjernes.

- Søg andre veje, lyder politiets råd.

Klokken 08.20 oplyser Hovedstadens Beredskab, at man har frigjort en patient, som nu er overgivet til ambulancetjenesten. Personen er blevet kørt på hospitalet til behandling.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?