14. juli 2020
Hvidovre-mistænkeligt forhold 01
gallery icon

Se billedserie

Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opdateret: Person fundet død: Politiet i gang med undersøgelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opdateret: Person fundet død: Politiet i gang med undersøgelser
Vestegnen - 02. juni 2020 kl. 11:39
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Opdateret kl. 15.45 med seneste oplysninger fra Vestegnens Politi:

Vestegnens Politi har tirsdag formiddag meldt ud, at man er til stede på Hvidovrevej.

Politiet er nu færdig med sine undersøgelser på stedet.

Politiet arbejder dog videre med sagen:

- Endnu er dødsårsagen ikke fastslået - den vil vi søge at fastslå i forbindelse med obduktion og den videre efterforskning, lyder det fra Vestegnens Politi.

Politiet rykkede ud til et såkaldt mistænkeligt dødsfald. Vestegnens Politi fik anmeldelsen klokken 08.13.

Der er, erfarer avisen Vestegnen, tale om en ældre mand, der er afgået ved døden.

Siden har politiet været til stede med en hel del køretøjer og politibetjente, som skal afklare, hvad der er op og ned i det mistænkelige forhold. Lige nu er man i gang med undersøgelser.

Der behøver langt fra være tale om noget kriminelt. Hvis personer findes døde under usædvanlige omstændigheder eller dødsårsagen ikke umiddelbart kan klarlægges, betegner politiet det som mistænkeligt.

Det betyder også, at politiet rykker ud, som om der var tale om en drabssag, så eventuelle spor ikke forsvinder, hvis der skulle være tale om noget kriminelt. I langt, langt de fleste tilfælde viser det sig dog, at dødsfaldet ikke er kriminelt.

Det er netop dét, politiet lige nu er ved at afklare.

På billeder fra stedet kan man se, at politiet er til stede med flere patruljebiler, med hundepatrulje, indsatslederbil, en mobil kommandostation og kriminalteknikere. Et område foran en opgang er spærret af politiet.

Der er tale om et boligområde tæt ved Frihedens Idrætscenter.

Politiet har ikke i øjeblikket yderligere oplysninger.

Politiet slår dog fast, at undersøgelserne i Hvidovre ikke har sammenhæng med en anden aktion i Søborg.

arrow Læs også: Det var en naturlig død
Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?