11. december 2017
Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp (tv) og direktør i Konsortiet Kenneth Christensen ved underskrivelse af den nye aftale.
gallery icon

Se billedserie

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp (tv) og direktør i Konsortiet Kenneth Christensen ved underskrivelse af den nye aftale.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt selskab bag fællesantenne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt selskab bag fællesantenne
Vestegnen - 22. marts 2017 kl. 15:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bliver et konsortium bestående af tre selskaber, der de kommende fire år skal stå for Ishøj Fællesantenne.

Konsortiet Ishøj Fællesantenne, der består af selskaberne OLC Holding, Content Company og Kabelplus har vundet kontrakten med Ishøj Kommune. De skal derfor stå for at ombygge, drive og tilbyde indhold på Ishøj Fællesantenne i en fireårig periode. Den nye udbyder, der vil markedsføre sig som Kabelplus, vil åbne servicebutik centralt i Ishøj og ansætte Ishøj-borgere

Kontrakten er underskrevet i dag af Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp, kommunaldirektør Kåre Svarre Jakobsen, direktør for Content Company, Kenneth Christensen og direktør for OLC Holding, Henrik Lind. Tilstede var også Thomas Dall-Arnesen fra konsulentfirmaet Netplan, som sammen med sin kollega Torben Rune har stået for at assistere kommunen i forbindelse med EU-udbuddet.

Udbuddet har været i gang siden november sidste år. I udbuddet deltog også den nuværende leverandør på Ishøj Fællesantenne YouSee, men det blev Konsortiet, der blev vurderet til at være den rette leverandør på Ishøj Fællesantenne i fremtiden. Kommunen og Konsortiet står derfor nu overfor en stor opgave med at sikre en smidig overgang fra YouSee, der i de sidste otte år har serviceret nettet og leveret indhold på Ishøj Fællesantenne.

Konsortiet er naturligvis stolte over at få tildelt kontrakten og er af den opfattelse, at timing og hårdt arbejde har ført til, at Konsortiet løb med aftalen. Kenneth Christensen, direktør i Konsortiet, siger:

»Vi har gennem hele forløbet lyttet til kommunens ønsker og krav, og justeret vores tilbud efter disse. Vi er på den måde kommet med, hvad vi anser, som de helt rigtige løsninger og services, der kan bringe Ishøj Fællesantenne helt i front, når det gælder programindhold og internetservices på fællesantenneanlægget.«

Henrik Lind, direktør i Konsortiet, supplerer:

»Et af vores store fokuspunkter i vores tilbud på Ishøj Fællesantenne har været at gøre det let at koble flere indholdsleverandører på, så der bliver øget konkurrence. Vi har desuden arbejdet på at skabe god kvalitet til de bedste priser til gavn for medlemmerne af Ishøj Fællesantenne. Derudover går vi op i at være lokalt forankret og vil etablere en butik centralt i Ishøj, hvorfra vi kan servicere vores kunder.«

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp er glad for, at en ny driftsaftale nu er i hus:

»Konsortiet har været konkurrencedygtige på alle punkter, og med deres tilbud har de overbevist byrådet om, at de er den rette leverandør til Ishøj Fællesantenne. Deres fokus på en lokalt forankret serviceenhed kombineret med deres gode priser for borgerne og deres fleksible løsninger var udslagsgivende for, at valget af Konsortiet blev enstemmigt vedtaget af byrådet.«

Leverancen på Ishøj Fællesantenne begynder den 1. juni 2017, så der er travlhed i Konsortiet, der har allieret sig med flere partnere for at levere den tilbudte løsning til tiden og i den lovede kvalitet.

Er man medlem af Ishøj Fællesantenne kan man holde sig opdateret på Ishøj Kommunes hjemmeside www.ishoj.dk

Man kan også læse mere om Konsortiet og hvilke produkter, man i Ishøj kommer til at kunne vælge på deres hjemmeside www.kabelplus.dk

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk