20. juli 2019
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt afsnit i Birgittes blog om Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt afsnit i Birgittes blog om Vestegnen

Birgitte blogger om livet på Vestegnen.

Opdateret 27. august 2014 kl. 17:57
Vestegnen - 27. august 2014 kl. 16:27
Af Bb2605.Blogspot.Dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Læser du lokalaviser? Altså, det håber jeg du gør, for ellers ville du jo ikke sidde og læse dette indlæg - og der vil ikke være nogen, der læste mine indlæg uge efter uge.

Jeg indrømmer dog gerne, at jeg ikke selv er særlig god til at læse lokalaviser. Ikke hver uge i hvert fald. Nogle gange har jeg tid og jeg kan nå at læse aviserne (jo, der er faktisk flere hos mig) fra ende til anden. Nogle gange når jeg kun at skimme dem. Andre uger ryger de ud med resten af reklamerne, uden at have været åbnet.

arrow Læs også: Livet på Vestegnen: Sommeren er her

Jeg kan godt synes, at lokalaviserne er lidt i modvind. Mest fordi de jo kun kommer én gang om ugen og så er der jo også en del reklamer og betalte annoncer i dem. Det er meget fyld og ikke så meget indhold, siger kritikerne. Men det er trods alt det fyld, der skal dække omkostningerne, for at vi andre kan få en gratis avis ind af døren (eller... i hvert fald i postkassen).

Avisen som medie er jo på vej ud. Det siger alle de kloge. Jeg ved bare ikke, om alle de der eksperter, selv læser lokalaviser. For som jeg ser det, så er lokalaviserne de eneste steder, hvor vi kan få et godt overblik over det lokale. Vores lokalområde. Vores hjemsted. Det er her, vi kan læse om, hvad der rører sig derude. Her vi ser, hvem der er blevet gift eller har jubilæum. Det er i lokalavisen, at vi læser om vores lokalsport og om alle de sportsgrene, som ikke når de store medier. Det er lokalaviserne, der holder liv i debatter, som ellers ikke ville blive set og læst af særlig mange mennesker, hvis ikke de var i avisen. Det er aviser, der skriver om stort og småt. Om begivenheder, som ikke altid er så gode, men også om de små episoder, der gør det så godt at leve og bo på Vestegnen.

Aviserne handler kun om ting, der sker i vores nærhed. Derfor tror jeg også, at eksperterne tager fejl (jeg håber det også, for så kan jeg blive ved med at skrive til avisen). Vi kan ikke udskifte avisen med Internettet eller andre elektroniske gadgets og apps. Det er ganske enkelt ikke muligt at give samme overblik på en webside, som i en fysisk avis. Også nærheden forsvinder derinde på skærmen. Og helt ærligt, så er der efter min mening da også noget gammeldags og uhyre charmerende ved at læse en fysisk avis.

arrow Lyden af Vestegnen
25. maj 2019 kl. 06:49 Opdateret: kl. 14:49
arrow Livet på Vestegnen: Ude godt - hjemme bedst
28. april 2019 kl. 06:57 Opdateret: kl. 17:46
arrow Livet på Vestegnen: Vi snakker om vejret
13. april 2019 kl. 06:49 Opdateret: kl. 12:08