4. marts 2021
Analysevirksomheden Eurofins lancerer nogle nye tests, som på kort tid kan identificere de nye mutationer. Foto: Jens Wollesen
Analysevirksomheden Eurofins lancerer nogle nye tests, som på kort tid kan identificere de nye mutationer. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye tests skal opspore den britiske mutation

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye tests skal opspore den britiske mutation
Vestegnen - 19. januar 2021 kl. 20:47

De nye coronamutationer, som er mere smitsomme end tidligere varianter, er en stor udfordring for de danske myndigheder. I øjeblikket spreder den britiske mutation sig nemlig hurtigt i Danmark. Derfor lancerer analysevirksomheden Eurofins nye tests, som nemmere kan spore mutationerne. Samtidig opskaleres kapaciteten.

Virksomheden analyserer på nuværende tidspunkt allerede SARS-CoV-2 PCR-tests for de danske myndigheder, og har i lyset den seneste udvikling besluttet at øge testkapacitet yderligere for at klare det forventede pres i forbindelse med de nye mutationers spredning . Eurofins lancerer nu desuden sin helt nye test (NovaType, et SARS-CoV-2 RT-PCR-assay), som på kort tid kan identificere de nye mutationer og derfor muliggør en bedre overvågning af mutationernes spredning.

Eurofins nye test stilles til rådighed for sundhedsmyndigheder i en række europæiske lande, herunder Danmark, til forsøg og mulig medtagelse i deres overvågningsprogrammer. Testen er ideel til gentestning af tidligere positive prøver på grund af den korte svartid, hvilket vil give myndighederne et langt bedre overblik over mutationernes udbredelse og gøre det muligt at spore dem mere effektivt fremover.

- Med Eurofins' nuværende COVID-19-test og kliniske diagnostiske aktiviteter globalt er vi som virksomhed i stand til nøje at overvåge og identificere nye varianter af SARS-CoV-2 på verdensplan. Det gør vores eksperter i stand til hurtigt at udvikle nye test, som kan spore mutationerne. Vi er glade for, at vores nye test kan hjælpe den danske indsats på dette kritiske tidspunkt i kampen mod den britiske mutation og andre kommende mutationer , udtaler Jacob Sickmann Ransborg, direktør for Eurofins Genomic i Danmark.

Eurofins har afdelinger flere steder i Danmark. Blandt andet i Rødovre og Glostrup. I Rødovre analyseres miljøprøver, blandt andet af forurenet jord. I Glostrup-afdelingen er medarbejderne specialiseret i at teste receptpligtig medicin.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?