11. august 2020
Almindelig gedehams er den hvepseart de fleste kender bedst, men der findes flere hundrede forskellige slags.
gallery icon

Se billedserie

Almindelig gedehams er den hvepseart de fleste kender bedst, men der findes flere hundrede forskellige slags.
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyd naturen på Vestegnen - også hvepsene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyd naturen på Vestegnen - også hvepsene
Vestegnen - 07. juli 2019 kl. 07:03
Af Brøndby Naturskole
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Så er det juli og de fleste holder sommerferie i denne måned, og hvad kunne være mere oplagt end at komme ud i det skønne sommerlandskab og nyde Vestegnens natur i de lange lyse døgn?

arrow Læs også: Find maden i Vestegnens natur

Der er masser muligheder for at komme ud - enten på egen hånd og nyde stilheden eller med andre i mere selskabeligt lag. Under alle omstændigheder anbefales rigeligt med is og kølige drikke!

Hvepse til gavn

Det er sjældent at man mærker noget til hvepse i foråret og først på sommeren, medmindre man generer dem. Det er først sidst på sommeren at hvepsen for alvor kommer tæt på mennesker og lander i vores saftevand og på pølsemaden.

I foråret og forsommeren er hvepsen et rovdyr, der primært fanger insekter. En stor del af kosten betegnes af mange haveejere som skadedyr. Den kan være bladlus, fluer, stikmyg, og larver, som hvepsene fanger i alle døgnets lyse timer. Hvepsen klipper byttets vinger af den med de kraftige kindbakker. Derefter tygges insektet og bringes hjem til larverne, der fodres med insektmassen.

Når der på de helt lumre dage er flyvemyrer i luften, kan det være yderst underholdende at se både hvepse og nogle gange guldsmede patruljere i haver og lysninger, hvor de fanger myrerne i stort antal. Til tider drysser det med vinger, som behændigt bliver afmonteret i luften, inden resten sættes til livs.

Viden om hvepse

I foråret har de sortgule gedehamse, som i daglig tale kaldes hvepse, travlt med at opbygge hvepseboet og man kan opleve hvordan hvepsene gnaver træ på havestole, havedøre, brændestykker mv.

Det afgnavne materiale blandes med spyt. Herved omdanner hvepsen træmassen til et papiragtigt byggemateriale, som boet bygges af. Hvepseboet kan få den flotteste struktur med mange farver, der skyldes det forskellige byggemateriale. Inde i boet er der bygget op med celler, hvor æg og larver passes og udvikles.

I starten er det kun dronningen der udbygger boet og passer æg og larver. De første larver der forvandler sig til voksne, er alle sammen sterile hunner, som overtager arbejdet. Efterfølgende forlader dronningen ikke boet og koncentrerer sig nu udelukkende om at lægge æg.

Samfundet i et hvepsebo består altså af en dronning og en hel masse arbejdere. I løbet af sæsonen bliver de flere og flere. Der kan bo op til 20.000 hvepse i et samfund, men 2.000 til 5.000 er mere normalt.

Nogle arbejdere passer dronningen og larverne, andre holder vagt, mens andre finder føde. Hen på sommeren er der også nogle af larverne der bliver til hanner og kønnede hunner. De kønnede hunner opfostres inden de flyver ud. De skal være næste års dronninger og overvintrer i brændestabler og andre frostfrie steder. De nye dronninger er de eneste der overlever vinteren.

Skulle man have et hvepsebo der sidder et uheldigt sted, f.eks. tæt ved en sti eller et andet sted man ofte færdes, kan det være nødvendigt at få fjernet boet. Her må det anbefales at få hjælp til at fjerne boet af kyndige folk, medmindre man har den fornødne erfaring og ordentligt sikkerhedsudstyr.

Hvepsestik

Det siges at et stik fra en almindelig gedehams er mere smertefuld end et tilsvarende fra en honningbi.

Almindelig gedehams og andre hvepse kan stikke mere end en gang i modsætning til honningbien. Honningbier mister brodden når den stikker. Dens brod bliver siddende sammen med en del af bagkroppen, når den stikker i vores hud, hvilket medfører at den går til.

Et godt tip hvis der er hvepse i nærheden er at forholde sig i ro og lade dem være, da hvepse ofte kun stikker, hvis de bliver generede eller klemt.

Skulle man være uheldig at blive stukket, bør man bruge en giftsuger til at suge giften ud. For de fleste vil der opstå rødmen, samt en mindre hævelse og i løbet af en dags tid vil stikket begynde at klø. Men hævelsen og kløen vil langsomt fortage sig i løbet af nogle dage. Bliver hævelsen voldsom, kommer der et større udslæt, eller får man større ubehag, bør man søge læge.

Gode råd til at lindre insektbid og stik:

- Det er en god ide at vaske stikket med sæbe og vand, så risikoen for infektion bliver mindre. Kløe og smerte kan blive mindre ved at køle stikket med isterninger i en vaskeklud eller et viskestykke.

- Det kan være en god idé at holde det stukne område i ro og eventuelt holde det opad umiddelbart efter man er blevet stukket. Det mindsker unødig hævelse i området.

- I velassorterede supermarkeder og på apoteket kan du købe lokalbedøvende cremer, geler og spray, eller tabletter med antihistamin, som dæmper kløen.

arrow Grønne kaffepletter på Vestegnen
04. august 2019 kl. 07:19 Opdateret: kl. 15:54
arrow Hylden blomstrer på Vestegnen
09. juni 2019 kl. 10:34 Opdateret: kl. 15:40
arrow Vestegnens natur: Bim bam busse
06. april 2019 kl. 07:03 Opdateret: kl. 20:27
Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?