

Se billedserie
Den sjette sæson af den populære tv-serie Badehotellet har premiere på TV2 i aften. Og selvom handlingen foregår på et badehotel i Nordjylland, så er størstedelen af serien faktisk optaget i Risby i Albertslund Kommune. Her bliver scenerne skudt i to forskellige tv-studier, hvor der er bygget et hotel med 12 værelser, dagligstue, køkken, veranda og spisesal. Udenfor er facaden på hotellet bygget.
Sidste år var Vestegnen forbi studiet for se badehotellet, hvor solen altid skinner - takket være lamper.
- Her kan vi kontrollere vores eget univers. Vi laver en serie, der foregår i 30'erne, så hvis det var »on location«, ville det blive meget dyrere, fordi man skal fjerne nutidige skilte, ringeklokker og en masse andet. Desuden bor de fleste skuespillere og tv-folk i København, så det ville også være dyrt at flytte dem, sagde Michael Bille Frandsen, seriens producer.
Du kan se billederne fra besøget i studierne sidste år og nye billeder fra den nye sæson øverst i artiklen. Der er blandt andet nogle nye karakterer.
I Badehotellet sæson seks møder vi gæsterne og personalet seks år efter. Handlingen foregår ifølge TV2 »i den løsslupne sommer 1939, der føles langt fra alle tanker om krig«.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
