12. december 2018
En ny udviklingsplan for Kirkebjerg-området i Brøndby er nu sendt til høring.
En ny udviklingsplan for Kirkebjerg-området i Brøndby er nu sendt til høring.
Foto: Per Nejrup Hansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny plan for tusindvis af boliger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny plan for tusindvis af boliger
Vestegnen - 11. oktober 2018 kl. 09:41
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kirkebjerg-området i Brøndby skal omdannes fra erhvervsområde til en levende bydel med op mod 2.000 nye boliger. Nu har kommunalbestyrelsen sendt en ny udviklingsplan i høring, der sætter rammerne for, hvordan fremtidens Kirkebjerg skal udvikles.

Med de høje boligpriser i hovedstaden og den massive interesse, der er for at flytte til hovedstaden, er der øget fokus på at bygge i forstæderne. Brøndby mærker også stor interesse fra investorer, der gerne vil opføre boliger. Kommunalbestyrelsen ønsker at kunne styre denne udvikling, og hvordan der bygges. Det gælder ikke mindst for Kirkebjerg, et traditionelt erhvervsområde, der står for at skulle omdannes til et levende boligområde.

- Vi har været gennem en lang proces i kommunalbestyrelsen for at blive klogere på, hvad vi ønsker for Kirkebjergområdet. Vi har blandt andet lyttet til fagfolk, været i dialog med grundejere og fået inspiration fra andre byggerier. Nu har vi med bistand fra tegnestuen Vandkunsten fået et forslag til en udviklingsplan for Kirkebjerg. Planen er at bygge højere og tættere, end hvad vi ellers er vant til i Brøndby. Men med udviklingsplanen sikrer vi os, at der stadig bliver grønne arealer, og at der bliver taget hensyn til de nuværende naboer, fortæller borgmester Kent Max Magelund.

Udviklingsplanen lægger blandt andet vægt på, at områdets stærke erhvervshistorie bliver en del af den nye bydel. Således vil man også i fremtidens Kirkebjerg kunne se glimt fra det historiske erhvervsområde, som den nye bydel udspringer af.

Det kommende boligområde ligger tæt på Glostrup Station og den kommende letbane og er dermed centralt placeret i forhold til resten af hovedstadsområdet. Udviklerne står på spring for at få lov til at bygge, og planen er derfor, at udviklingsplanen skal vedtages endeligt inden årets udgang.

- Vi har fået henvendelser fra mange udviklere, der ønsker at komme i jorden hurtigt og begynde at bygge indenfor de rammer, som udviklingsplanen udstikker. Og vi går selv i gang med at omlægge Kirkebjerg Parkvej, så det bliver en flot allé i den nye bydel. Så der kommer til at ske noget snart og vi kan håbe på, at de første nye borgere kan flytte ind i Kirkebjerg indenfor de næste par år, siger formand for teknik- og miljøudvalget i Brøndby, Vagn Kjær-Hansen.

Den nye udviklingsplan, der er i høring frem til den 7. november, erstatter de tidligere planer for området, der blandt andet indeholdt tanker om en bydel, hvor bolig og erhverv er blandet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk