22. januar 2021
En hurtig og sikker test for Covid-19 hjælper patienter og personale i akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital.
En hurtig og sikker test for Covid-19 hjælper patienter og personale i akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny og sikker hurtigtest hjælper akutmodtagelsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny og sikker hurtigtest hjælper akutmodtagelsen
Vestegnen - 02. december 2020 kl. 06:49

Hurtigtest hjælper patienter hurtigere videre og skaber et godt flow i arbejdet i Akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital.

En vatpind i halsen. Og 20 minutter senere har patienterne svar på, om de er smittet med Covid-19 eller ej. Så hurtig er den nye test, som Hvidovre Hospitals Akutmodtagelse er begyndt at bruge på patienter med symptomer på Covid-19.

Testene har vist sig at være både sikre og effektive. Hvor patienter tidligere skulle vente mindst seks timer på sit testsvar, behøver man nu kun vente i 20 minutter.

Det er helt essentielt for afdelingen, fortæller ledende overlæge i akutmodtagelsen på Hvidovre Hospital, Christian Rasmussen:

- Jeg er meget glad for, at vi endelig har fået de hurtigtest, som vi blev lovet tilbage i april måned. Hvis vi ikke havde fået dem nu, så havde vi haft svært ved at følge med, for corona-situationen udfordrer kapaciteten på afdelingen. Men nu holder vi kadencen, siger Christian Rasmussen.

Hurtigtest betyder større effektivitet

Lige nu tester afdelingen hver dag cirka 15 patienter. Det lyder måske ikke af meget, men hvor personalet tidligere skulle isolere folk på enestuer i mindst seks timer frem til svar på testen, har afdelingen skåret opholdet ned til 20 minutter.

Dermed kan akutmodtagelsen følge med i strømmen af patienter på afdelingen, der hver dag modtager cirka 45-60 patienter og har 14 isolations-stuer. Stuer, som aldrig må være fyldt helt op, siger ledende overlæge Christian Rasmussen:

- Vi skal altid være foran i vores arbejde og sikre, at vi har en ekstra enestue til en potentielt smittet. Men det har vi haft svært ved at sikre med de mange, der kommer ind med symptomer på Covid-19. Med en hurtigtest får vi lynhurtig patienterne videre til flersengsstuer, hvis de er testet negative eller på enestuer, hvis de testet positivt. Seks timer er lang tid at vente - både for os og for patienterne, forklarer han.

Sikre test - sikre resultater

De nye hurtigtest har en høj grad af præcision og sikkerhed i resultaterne. Det fortæller ledende overlæge på den klinisk mikrobiologiske afdeling på Hvidovre Hospital, Christian Østergaard Andersen:

- Hurtigtest er lige så god som de andre test, vi foretager. Og den er betydelig hurtigere. Vi er glade for den her hurtigtest, som regionen allerede har indført flere steder. Den giver et kæmpe løft til hele vores diagnostik af Covid-19. "

Hvidovre Hospital modtager hver fredag 450 test, der skal holde en hel uge og fordeles mellem Amager, Hvidovre og Glostrup Hospital. De kunne meget vel suppleres af langt flere hurtigtest, ønsker Christian Østergaard Andersen:

- Lige nu har vi kun hurtigtest til få patienter, men på længere sigt vil vi gerne bruge det på hele hospitalet. Tænk på, hvad det ville betyde for f.eks. fødeafdelingen, at man kan få en hurtigtest på ny-indlagte. Men lige nu har vi ikke kapaciteten til at tilbyde det, fortæller han.

Det er overlæge Christian Rasmussen enig i:

- Det her er en test, som samtlige hospitaler råber efter. Efterspørgslen er enorm. Ønskescenariet er, at vi har hurtigtest nok til alle med symptomer, også på de andre afdelinger og til sårbare patienter, patienter på opvågningen, fødende og børnene. Så behøver personalet ikke hele tiden gå med visir og ekstra sikkerhedsudstyr, og patienterne behøver ikke vente unødigt. Det vil gøre en kæmpe forskel for alle.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?