26. oktober 2020
Frank Christiansen ser frem til at blive købmand i REMA 1000 i Glostrup.
Frank Christiansen ser frem til at blive købmand i REMA 1000 i Glostrup.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny købmand i butikken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny købmand i butikken
Vestegnen - 28. september 2020 kl. 18:06

Frank Christiansen har første dag som købmand i REMA 1000 på Østbrovej i Glostrup, når Glenn Møllgaard Petersen takker af i butikken onsdag den 30. september.

Den nye købmand er yderst erfaren og har senest været købmand i REMA 1000 i Hvidovre Stationscenter i mere end otte år. Frank Christiansen har nu givet stafetten videre til en ny købmand i Hvidovre Stationscenter og glæder sig nu til de nye udfordringer, der venter i butikken på Østbrovej i Glostrup:

- Jeg ser frem til at prøve kræfter med en anden REMA 1000 end den, jeg har været i de sidste mange år. Jeg glæder mig til at komme i gang og ser især frem til at møde kunderne, siger Frank Christiansen, som bor i Vallensbæk med sin hustru Anne Mette og børnene Max og Alma.

For Frank Christiansen og hele holdet af medarbejdere i butikken bliver det en mærkesag at sikre høj service og en god indkøbsoplevelse:

- Mit team og jeg kommer til at have særligt fokus på de friske varer i butikken - frugt og grønt, kød, fisk og mejeri for bare at nævne nogle - så vi sikrer, at kunderne altid kan få varer af høj kvalitet, og at der er masser af varer på hylderne. Det er vigtigt, at kunderne ikke går forgæves, fortæller Frank Christiansen.

Den nu afgående købmand i REMA 1000 i Glostrup er Glenn Møllgaard Petersen. Han efterlader en veldrevet butik og takker kunderne for opbakningen:

- Jeg vil gerne benytte lejligheden her til at sige tak til både kunderne og hele teamet i butikken for en rigtig god tid. Nu er det Frank Christiansens tur til at stå i spidsen som købmand, og jeg ønsker ham held og lykke med opgaven. Det føles godt at give ansvaret videre til ham, siger Glenn Møllgaard Petersen.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?