30. marts 2020
Heidi Larsen står sammen med en kollega for koordineringen af nødpaning på Søndervangskolen i Glostrup. Her står hun udenfor den tomme skole. Børnene bliver passet i SFO?ens lokaler.
Heidi Larsen står sammen med en kollega for koordineringen af nødpaning på Søndervangskolen i Glostrup. Her står hun udenfor den tomme skole. Børnene bliver passet i SFO?ens lokaler.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nødpasning: - Børnene er gode til at tilpasse sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nødpasning: - Børnene er gode til at tilpasse sig
Vestegnen - 24. marts 2020 kl. 06:11
Af Freja Czajkowski
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et lokale er indrettet til skolearbejde med god plads mellem arbejdsstationerne. I et andet rum står et stort spisebord, hvor eleverne spiser frokost- igen med god plads mellem stolene. Der er også plads til fysisk aktivitet og værksteder, hvor eleverne kan være kreative.

SFO'en på Søndervangskolen i Glostrup er indrettet til en skoledag med afstand og massere af håndsprit, men også til hygge.

- Jeg tænker ikke børnene lægger så meget mærke til den tomme skole. Vi har indrettet os hyggeligt her i SFO'en, men det er da lidt af en spøgelsesskole, siger Heidi Larsen, som står for nødpasningen på skoleområdet i Glostrup Kommune.

Til hverdag er hun leder for SFO på Søndervangskolen. Men i disse dage koordinerer hun og holder kontakt med de forældre i Glostrup Kommune, hvor nødpasning er en nødvendighed. Søndervangskolen er nemlig udvalgt til at holde åbent som den eneste folkeskole i Glostrup Kommune på grund af den centrale placering.

Det er børn af forældre med kritiske funktioner i samfundet som for eksempel i sundhedssystemet, politiet og supermarkeder, som bliver passet.

Mange har dog fundet alternative pasningsmuligheder, så i de første tre dage af nødpasningen, har der kun været to elever ad gangen.

- Vi har for eksempel haft et barn af en ergoterapeut og et af en læge. De har hjulpet hinanden, hvor den ene har bragt og den anden hentet, siger Heidi Larsen.

Tirsdag var de to børn der kun i to timer, mens der onsdag var børn i tidsrummet 6.30 til 16. I den anden uge af nødpasningen ved skolen allerede nu, at der vil være flere elever, som har brug for at være der.

Der vil i løbet af dagen altid komme et velkendt ansigt for det enkelte barn. Det er ikke nødvendigvis en af deres lærere eller pædagoger, men en som de kender fra deres egen skole.

Dagen er indrettet sådan, at der bliver hygget, når børnene møder ind. Ellers starter dagen med læsning. Ud over skolearbejde er der også blevet lavet gækkebreve, og der er tid til at slappe af og se en film.

- Det er lidt på samme måde, som når man er hjemme og blive undervist, tænker jeg. I stedet for seks lektioner i streg bliver undervisningen spredt ud. I dag havde vi en fra 0. klasse og en fra 2. klasse. Det er meget forskelligt, hvad de har af behov, siger Heidi Larsen og tilføjer:

- Vi er også udenfor i løbet af dagen og holder frikvarter - i citationstegn.

På trods af situationen kan Heidi Larsen og lærerne ikke mærke, at børnene er bange eller nervøse.

- Børn er jo bare gode til det der. De er gode til at tilpasse sig. De børn, vi har haft, er meget bevidste og har nok haft nogle gode snakke med deres forældre, siger hun.

At børnene i den første uge af nødpasningen har haft det godt, fik hun bekræftet, da hun fik en sms fra en mødrene til børnene.

- Hun skrev, at børnene ikke kom torsdag og fredag, men at hun også lige ville sige, at børnene havde haft det fantastisk, siger Heidi Larsen.