13. maj 2021
Ni-årige Gabriel Povsic fra Hvidovre Privatskole er i finalen i Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence, Unge Forskere.
Ni-årige Gabriel Povsic fra Hvidovre Privatskole er i finalen i Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence, Unge Forskere.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ni-årige Gabriel kæmper om at blive Årets Unge Forsker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ni-årige Gabriel kæmper om at blive Årets Unge Forsker
Vestegnen - 18. april 2021 kl. 09:21

Som et af de yngste forskertalenter nogensinde er den kun ni-årige Gabriel Povsic fra Hvidovre Privatskole i finalen i Danmarks største naturvidenskabelige talentkonkurrence, Unge Forskere.

Selvom man kun lige er fyldt ni år kan man med det rette projekt og den rette forskerattitude sagtens nå finalen i Danmarks prestigefyldte naturvidenskabelige talentkonkurrence, Unge Forskere.

Det gælder i hvert fald for Gabriel Povsic, der går i 2. klasse på Hvidovre Privatskole.

Hans projekt er så overbevisende, at han nu skal forsvare det over for en professionel dommerjury ved finalen søndag den 25. april.

Gabriel Povsics projekt hedder: »Brug af superabsorberende polymerer til bekæmpelse af oversvømmelse«.

Han beskriver det selv således:

- I mit projekt forsøger jeg at vise, at det er muligt at opsuge nok vand med superabsorberende polymerer, så kloakkerne ikke bliver tilstoppede ved skybrud. Jeg finder en billig, nem og genbrugelig løsning, som opsuger, gemmer og kamuflerer vandet. Jeg undersøger, om man kan opsuge vand nok og hurtigt nok, så man kan forebygge eller mindske risikoen for store skader.

Gabriel får hård konkurrence i finalen, hvor han skal dyste mod 49 andre juniorfinalister fra 0. - 10. klasse. I alt 50 juniorprojekter fra grundskolen og 50 seniorprojekter fra gymnasierne har kvalificeret sig til finalen, der på grund af corona-pandemien i år afvikles virtuelt.

Stor opfindsomhed

Programleder for Unge Forskere, Louise Lund Bækgaard, siger:

- Igen i år emmer de indsendte projekter af opfindsomhed og nysgerrighed efter at undersøge og finde svar. Trods corona-pandemi og hårde restriktioner bevarer eleverne alligevel begejstringen for forskning og naturvidenskab. Fantastisk at de unge forskere har kunnet udnytte tiden derhjemme til at fordybe sig i deres naturfaglige projekter.

Unge Forskere er arrangeret af Danmarks nationale naturfagscenter Astra, og har H.K.H. Prins Joachim som protektor. Konkurrencen giver alle elever, uanset klassetrin, mulighed for at udforske og arbejde med et naturfagligt projekt, de brænder for. Det kan være et spændende forsøg, et teoretisk projekt, en ny opdagelse eller en innovativ opfindelse.

De unge forskertalenter har også i år trodset corona-nedlukning og hjemmeundervisning og har arbejdet intenst med deres forskerprojekter om alle mulige emner, for eksempel forskning i regnormenes liv, søvnmangel hos unge, kunstige skyer eller komposterbare mundbind.

De 100 finalister er fundet blandt 238 indsendte projekter. Deltagerne har alle, inklusive Gabriel Povsic, indsendt en selvvalgt problemstilling inden for naturvidenskab. Til finalen bliver elevernes projekter bedømt af en professionel fagjury, der vurderer innovation og kreativitet, den videnskabelige arbejdsproces, og formidlingen og perspektiveringen af projektindholdet.

Fremtidens helte

- Unge Forskere giver børnene og de unge muligheder for at arbejde direkte med naturvidenskabelig forskning. Konkurrencen giver dem faglig selvtillid og handlekompetencer, som de kan bruge helt ned i hverdagen, og de bliver måske fremtidens helte inden for naturvidenskab, som vi har så hårdt brug for, siger Louise Lund Bækgaard.

Ved finalen vil alle deltagerne præsentere deres projekter mundtligt for juryen foran en skærm derhjemme. Tirsdag den 27. april kåres henholdsvis en samlet junior- og seniorvinder, som herefter kan smykke sig med titlen Årets Unge Forsker og indkassere en samlet præmie på 25.000 kroner.

Unge Forskere er støttet af organisationer, fonde og ministerier og er 100 procent uafhængig af kommercielle interesser.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?