22. september 2019
Der er mange muligheder for naturoplevelser rundt om på Vestegnen - blandt andet på Naturens Dag søndag den 8. september.
Der er mange muligheder for naturoplevelser rundt om på Vestegnen - blandt andet på Naturens Dag søndag den 8. september.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturoplevelser på Vestegnen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturoplevelser på Vestegnen
Vestegnen - 07. september 2019 kl. 09:28
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Selv om sommeren - i hvert fald kalendermæssigt - er slut og det er blevet efterår, så er der masser af naturoplevelser den kommende tid på Vestegnen.

Blandt andet søndag den 8. september, hvor det er Naturens Dag. Det markeres en række steder - og hvis tidspunktet ikke lige passer, så er der også mange muligheder resten af september for naturoplevelser.

Hvidovre

Naturens dag på Quark Naturcenter

Søndag den 8. september kl.10-14.

Bakketop Trine holder kæmpe fødselsdag med besøg af bandet HipSomHap.

Der er morgenmad kl. 10 til de morgenfriske.

På dagen vil der være aktiviteter i naturen.

Vi skal bl.a. finde insekter og småkravl på Trines bakke og bygge små trolde af naturmaterialer.

Klimaambassadørene kommer også og laver energi-quiz.

I løbet af dagen vil der blive serveret fødselsdagskage og sunget for Trine i anledning af hendes 3 års fødselsdag.

Der vil være mulighed for at købe en kop kaffe.

Brøndby

Familiearrangement på Naturens Dag

Kom med til Brøndby Naturskoles offentlige familiearrangement på Naturens Dag den 8. september kl. 11- 14. Temaet er i år er »Mærk Naturen«.

På dagen vil der være mulighed for at:

Lave lækre pandekager på bålet med spejderne, bruge kroppen på vores slacklinebane, mærke naturen med fødderne, slappe af og nyde naturens lyde i naturens stillekupé, gå på krible krable og naturbanko-jagt, samt lave naturkunst med skovens materialer.

Arrangementet er gratis og på eget ansvar og foregår i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening, kommunens vejplads, friluftsvejlederen samt spejderne fra Ulf Jarl.

Brøndby Naturskoles adresse er: Voldgaden 21 D, indkørsel via Park allé (ved spejderhytterne) 2605 Brøndby.

Ishøj

Naturens Dag i Ishøj

Søndag den 8. september kl. 10-14.

Traditionen tro danner Skovhytten ramme for Naturens Dag med et arrangement for hele familien. Du har mulighed for at bygge fuglekasser og insekthoteller, sende børnene på skovparkourbanen og tilberede vild mad over bål.

Arrangementet afholdes i Skovhytten, Brentevej 38, Ishøj. Parkér ved Den Kinesiske Port på Brentevej.

Øjne i natten

Fredag den 20. september kl. 18-21.

Når mørket falder på, dukker mange dyr frem. Er du også nysgerrig på øjnene i natten? Så kom med Ishøj Naturcenter på jagt efter skumringsdyr.

Vi leder efter mus, tudser, natsværmere, flagermus og måske endda en ræv.

Medbring lommelygten og en voksen at holde i hånden, hvis det bliver lidt for mørkt J

Vi mødes ved Thorsbro Vandværk, Allévej 29, Ishøj.

Vild Mad som fortjent

Lørdag den 5. oktober kl. 10-14.

Kom med Ishøj Naturcenter i Skovhytten og afprøv dine evner som jæger og samler. Vi skal lave vild mad, men først skal du skaffe råvarerne. Du skal »skyde« dyret for at få kød, grutte kornet for at få mel, malke (gummi)koen for at få mælk, og samle vilde urter til madlavningen. Således får du mad som fortjent.

Arrangementet afholdes i Skovhytten, Brentevej 38, Ishøj. Parkér ved Den Kinesiske Port på Brentevej.

Albertslund

Indvielse af Vikingebro.

Den 13. september kl. 12-15.

Kom og vær med til at fejre åbningen af verdens længste vikingebro og -vej, bygget af frivillige, skolebørn og vikingetømrer. Prøv 10 forskellige vikinge- og naturaktiviteter og se den sidste broplanke blive monteret.

Over 3000 skolebørn og 400 frivillige har de seneste 3 år bygget med på verdens længste vikingebro og -vej i Store Vejleådalen mellem Høje Taastrup og Albertslund. Det fejrer vi med et kæmpe indvielsesarrangement, hvor du kan prøve kræfter med vikingetiden og naturen i ådalen.

Høje-Taastrup

Naturens Dag i Hakkemosen

Søndag den 8. september kl. 10-14.

Kom ud til en familievenlig naturoplevelse, når Høje-Taastrup Kommune sammen med en masse aktører afholder Naturens Dag i Hakkemosen.

Der bliver et væld af aktiviteter både ved søen og Økobasen, med bål og grill, fiske-, ride- og mountainbiketure, rollespilsudfordring, bygning af fuglekasser og kl. 12.30 er der falkeopvisning med flyvende falke.

Medbring evt. din frokost og tilbered på de opstillede grille.

Området kan nås ad Lervangen eller med lille gåtur fra Gregersensvej.

Arrangementet er gratis og ingen tilmelding.