22. oktober 2018
Rødovre Bolighus, der nu er blevet medlem af »Hjemme Hos« kæden, er blevet fornyet, og sortimentet er blevet tilpasset. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Rødovre Bolighus, der nu er blevet medlem af »Hjemme Hos« kæden, er blevet fornyet, og sortimentet er blevet tilpasset. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Møbelmand sidder ikke stille på stolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Møbelmand sidder ikke stille på stolen
Vestegnen - 07. august 2018 kl. 10:27
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Michael Kramer har haft med møbler at gøre hele livet. Han har netop opgraderet og fornyet Rødovre Bolighus, så det er attraktivt for blandt andet de mange yngre familier, der i disse år flytter til området.

Hvis man går efter kvalitet, god service fra faglærte møbelhandlere og individuelle løsninger, så er Rødovre Bolighus på Roskildevej et godt bud.

- Det er jo ikke containersalg, vi beskæftiger os med. Selvfølgelig har vi standardvarer, men vi satser først og fremmest på møbler, man ikke kan finde andre steder. Og så har vi på en lang række af vores møbler mulighed for, at man selv kan vælge stof, farver og materialer, og at tilpasse målene individuelt, forklarer indehaver Michael Kramer.

For ham er det vigtigt at kunne noget særligt, når kunderne kommer ind og skal se på møbler. Og sådan har det altid været.

Opvokset med møbler

Michael Kramer er nærmest opvokset med møbler. Hans morfar drev i mange år Kramers Møbler på Hvidovrevej i Hvidovre, og det var også her Michael Kramer kom i lære. Efter nogle år i andre forretninger, startede han i 1994 hos sin morfar, og han overtog Kramers Møbler i 1997.

Michael Kramer satte sig i bogstaveligste forstand ikke i hvilestolen...

Allerede i 2001 købte han Rødovre Boligmontering på Roskildevej, og den forretning blev siden omdannet til landets første butik, hvor der kun forhandles de eksklusive Hästens senge.

I 2006 købte han Damhus Møbler på Roskildevej, der er dét, som i dag hedder Rødovre Bolighus.

Og så skal det med i billedet, at udgangspunktet for det hele - Kramers Møbler på Hvidovrevej - for nogle år siden er blevet udvidet og omdannet til MK Lænestole, der er landets eneste specialforretning for lænestole, blandt andet til seniorer. Foruden lænestole i standard modeller, så kan forretningen også levere helt individuelt designede lænestole.

- Jeg har altid sagt, at der er to ting, man ikke skal gå på kompromis med, når det handler om møbler: Det er utrolig vigtigt for sundheden, at man har en god seng, som giver optimal søvnkvalitet. For det andet, at man sidder godt og afslappende, når man planter sig efter en lang arbejdsdag, opgaver i hjemmet mm, siger Michael Kramer.

Fornyelse

Lige nu har Michael Kramer stor fokus på Rødovre Bolighus, der er blevet en del af »Hjemme hos«-kæden.

Forretningen har fået en opgradering både inde og ude, og der er skiftet ud i sortimentet.

- Både i Rødovre og på Vestegnen, kommer der mange yngre familier i disse år. Det har vi taget højde for i sortimentet. Desuden fastholder vi vores service, hvor det er møbeluddannede sælgere, der giver råd og vejledning, og hvor det er de individuelle behov, der er udgangspunktet, siger Michael Kramer.

Han nævner ét eksempel, som mange ikke tænker på, når de køber fx nye reoler. Skal de også kunne rumme skærm, musikanlæg eller anden elektronik? Og hvor skal ledningerne så placeres?

- Man kan jo lige så godt finde den rigtige løsning fra starten af, i samarbejde med kunden, så man ikke er nødt til at bore huller i de helt nye reoler, forklarer Michael Kramer.

- Det er vores styrke i vores konkurrence med så mange andre forretninger, at vi kan give kunderne lidt ekstra, at vi kan noget særligt, tilføjer Michael Kramer.

Et godt sted

Rødovre Bolighus og Hästens sengeforretningen ligger på hver side af Roskildevej i Rødovre, lige ved krydset Veronikavej og Randrupvej.

Michael Kramer har ikke planer om at flytte hverken disse to butikker i Rødovre eller butikken i Hvidovre til fx et center eller en handelsgade.

- Nej, vi har nogle gode og synlige placeringer her på Roskildevej. Der kører dagligt rigtig mange forbi - og det er nemt at komme til. Godt nok har vi været udfordret i forbindelse med vejarbejdet på Roskildevej, men overordnet er vi tilfredse, siger Michael Kramer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk