16. oktober 2019
Børn der vokser op i familier med misbrug har høj risiko for at udvikle psykiske problemer. Det hjælper dog børnene meget at få lov at tale om de ting, der sker i familien.
Børn der vokser op i familier med misbrug har høj risiko for at udvikle psykiske problemer. Det hjælper dog børnene meget at få lov at tale om de ting, der sker i familien.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Misbrug i familien: Sikrer hjælp til børn og unge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Misbrug i familien: Sikrer hjælp til børn og unge
Vestegnen - 06. oktober 2019 kl. 13:31
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Behandlingstilbuddet Dit Rum i Glostrup har netop fået bevilget 20 millioner kroner fra Socialstyrelsen til fortsat at behandle børn og unge i misbrugsfamilier. Nu i et stort partnerskab, der foruden Glostrup Kommune også omfatter Albertslund, Hvidovre og Høje-Taastrup.

- Som projektejer er vi meget stolte af, at Socialstyrelsen har valgt at bakke op om det spændende partnerskab mellem både regionale, private og kommunale aktører, som skal sikre tidlig opsporing og behandling af flere børn og unge. Alle partnere har via samarbejdsaftaler dedikeret sig til opgaven og har fokus på en »nem dør ind« til behandling og en høj grad af videndeling, siger direktør i Glostrup Kommune, Gitte Lohse.

Leder af Dit Rum, Tine Lydolph ser mange muligheder i samarbejdet:

- Det er ofte ensomt at være barn i en misbrugsfamilie, fordi misbrug stadig ikke er noget, vi taler højt om. Derfor tilbyder vi trygge, givende fællesskaber for børn og unge, fordi det at kunne spejle sig selv og sin historie i andres er en kæmpe hjælp for mange. Med de nye partnerskaber kan vi i de kommende år lave flere netværksgrupper flere steder, og vi kan finde og skabe kontakt til familier, børn og unge mere effektivt end tidligere, fortæller hun.

Forskning viser, at børn og unge, der vokser op i familier med misbrug, oftere mistrives og får psykiske problemer, problemer med skolegang og sociale relationer. Men studier viser også, at det hjælper børn og unge at tale om det, der sker i familien.

Dit Rum er et behandlingstilbud til børn og unge mellem 0-25 år. Behandlingen består af samtaler og åbne, løbende grupper, som børn og unge bliver tilbudt en plads i, og forældrene inddrages løbende i en egen gruppe. Nybagte forældre og deres babyer har deres eget babynetværk.

Partnerskabet består, foruden de fire kommuner, også af tre kostskoler: Skolen på Slotsvænget, Esrum Kost og Friskole, Havregaarden Kostskole plus Region Hovedstadens Familieambulatorium, misbrugsbehandlingscentret KABS og Konsulenthuset Realize Aps. Det er Socialstyrelsen, der har bevilget pengene fra 2020 - foreløbigt for de næste fire år.

Dit Rum har adresse på Bakken 1 i Glostrup - og man kan læse mere på www.ditrum.nu