21. november 2019
For første gang deltog et hold fra Vestegnen i turen til Paris. Brøndby IF bakkede op og lavede en event i fanzonen, da Team Rynkeby Vestegnen blev sendt af sted fra Brøndby Stadion.
gallery icon

Se billedserie

For første gang deltog et hold fra Vestegnen i turen til Paris. Brøndby IF bakkede op og lavede en event i fanzonen, da Team Rynkeby Vestegnen blev sendt af sted fra Brøndby Stadion.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Millioner til alvorligt syge børn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Millioner til alvorligt syge børn
Vestegnen - 29. september 2019 kl. 08:41
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For første gang stillede Vestegnen i år et hold på Team Rynkeby. Rytterne og de mange frivillige hjælpere omkring Team Rynkeby Vestegnen kan se tilbage på, at hvert et tråd i pedalerne har medvirket til at rejse et millionbeløb til alvorligt syge børn.

arrow Læs også: Billeder: Vestegnens »Rynker« er på vej mod Paris

Team Rynkeby Fonden har netop overrakt de penge, velgørenhedscykelholdets danske deltagere har indsamlet til Børnecancerfonden og Børnelungefonden det seneste år.

To store checks skiftede hænder, da velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby afsluttede ét års indsamlingsarbejde til fordel for Børnecancerfonden og Børnelungefonden.

Team Rynkebys to donationer lød på ikke mindre en 23.126.942 kroner til Børnecancerfonden og 6.370.937 kroner til Børnelungefonden. Det giver et samlet indsamlingsresultat på 29.396.879 kroner, hvilket er 4.596 kroner mere end sidste år.

- Det er ualmindelig stærkt, at vi kan holde niveauet fra sidste år. De 1.100 danske deltagere har virkelig knoklet for sagen, og alle deltagere kan være utrolig stolte over resultatet. Det har krævet ufattelig mange opringninger og besøg ude i danske virksomheder at rejse så mange penge, men i dag kan vi konstatere, at det har været hele sliddet værd, siger Carl Erik Dalbøge, direktør i Team Rynkeby Fonden.

Hos Børnecancerfonden var det en glad direktør, Marianne Benzon Nielsen, der kunne modtage alle de mange penge fra velgørenhedscykelholdet.

- Team Rynkeby viser, hvad der sker, når voksne tager ansvar og står sammen i kampen mod børnekræft. Jeg er dybt taknemlig på familiernes vegne. For selvom der er sket meget på børnekræftområdet de senere år, og det i dag er fire ud af fem børn, der overlever kræft, så er vi langt fra i mål. Halvdelen af de børn, der overlever kræft, overlever fortsat med skader fra den intensive behandling - og hver anden dag er der stadig et barn, der får konstateret kræft. Derfor er fortsat behov for en målrettet forskningsindsats, siger Marianne Benzon Nielsen.

De godt seks millioner kroner, som Børnelungefonden modtager i år, er indsamlet i forbindelse med Team Rynkeby Skoleløbet, som i år havde deltagelse af 94.000 elever fra 305 danske skoler. Derfor sendte Børnelungefondens direktør, Anne Brandt, en varm tak til børnene.

- Det er utroligt rørende og imponerende, at så mange børn har valgt at bruge deres tid på at hjælpe lungesyge børn. Takket være donationen kan vi igangsætte flere forskningsprojekter, som på sigt kan hjælpe lungesyge børn til et bedre liv. Men det er et langt sejt træk, da forskningen først lige er igangsat, og der har manglet fokus og ressourcer på børnelungeforskning i mange år. Derfor er vi dybt afhængige af, at der også fremover vil være skoleelever, der vil løbe for de lungesyge børn, siger Anne Brandt.

Vestegnen har været meget aktiv i år. Dels blev et Team Rynkeby Vestegnen sendt af sted mod Paris fra Brøndby Stadion, dels deltog mange skoler i Team Rynkeby Skoleløbet.

Team Rynkeby handler om at samle penge ind til kritisk syge børn. Indtægterne går ubeskåret til de syge børn og deres familier - deltagerne på Team Rynkeby-holdet får, populært sagt, ikke noget foræret.

De skal selv betale for at være med, Deltagerbetalingen skal blandt andet dække udgifterne til racercykel, cykeltøj, hoteller og mad, og hjemtransport fra Paris. Desuden kan der komme ekstra udgifter, fx til yderligere udstyr.

Samtidig skal »Rynkerne«, som deltagerne populært kaldes, også gøre en indsats for at skaffe sponsorer til holdet.

arrow Vestegnen cykler mod Paris
27. juni 2019 kl. 06:45 Opdateret: kl. 06:45
arrow De vigtige vandbærere
02. juni 2019 kl. 14:48 Opdateret: kl. 15:13
arrow »Rynkerne« skal lære at cykle i flok
27. april 2019 kl. 14:59 Opdateret: kl. 14:59