27. februar 2020
Gustavo Cardinal og Marie Westergaard optræder med musicalnumre i Brønden. PR-foto
Gustavo Cardinal og Marie Westergaard optræder med musicalnumre i Brønden. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere musical - med alle de gode sange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere musical - med alle de gode sange
Vestegnen - 25. januar 2020 kl. 09:38
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Arrangementet "Mere musical" er en kombination af live-musik og foredrag om musicalmusikkens udvikling fra 1920'erne og frem til i dag. Det hele præsenteres af sanger Marie Westergaard og pianist Gustavo Cardinal.

Arrangementet foregår i Kulturhuset Brønden i Brøndby den 25. januar mellem klokken 16 og 17.30, og der er gratis adgang.

Sanger Marie Westergaard vil sammen med pianist Gustavo Cardinal opføre blandt andet "I Dreamed A Dream", "Somewhere", "Nobody's Side" og "Burn". Sidst nævnte fra 2015 hit-musicalen Hamilton.

Man vil blive klogere på komponister og handlinger, alt imens man kan nyde musikeksemplerne udfolde sig.

Marie Westergaard er uddannet sanger fra Musical Akademiet Fredericia, samt sanger og sanglærer fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Hun har forestillinger som Jesus Christ Superstar og Cabaret bag sig.

Gustavo Cardinal er uddannet pianist i USA (PhD, Indiana University) og har optrådt i mange lande som kammermusiker, akkompagnatør og solist.