11. december 2019
I lægens rum kunne jurymedlem Sibilla af Luxembourg lægge sig til rette på lægens briks.
gallery icon

Se billedserie

I lægens rum kunne jurymedlem Sibilla af Luxembourg lægge sig til rette på lægens briks.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Med i opløbet om europæisk museumspris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med i opløbet om europæisk museumspris
Opdateret 18. januar 2016 kl. 19:31
Vestegnen - 18. januar 2016 kl. 09:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Museet på Mosede Fort i Greve, der fortæller om Danmark under 1. verdenskrig, er inde i billedet til en europæisk museumspris.

Forleden tog museumschef Henriette Buus og museumsinspektør Hans Henrik Appel imod to repræsentanter fra juryen ved den europæiske museumspris Micheletti Award.

De to jurymedlemmer, som gæstede museets udstilling i den smukt restaurerede kasemat på Mosede Fort, var Dr. Karl Borromäus Murr, som til daglig er leder af Textil- og industrimuseet i Augsburg samt Sibilla af Luxembourg, som er kunsthistoriker og har arbejdet på kunstgallerier og -museer i både Frankrig og England.

De to jurymedlemmer blev vist rundt af Henriette Buus og Hans Henrik Appel og stillede spørgsmål om både stort og småt til både billetsælgere, omvisere og frivillige. Rundt om dem summede det af liv fra en skoleklasse og en gruppe besøgende.

Museumsprisen Micheletti Award er en europæisk pris, som gives til et museum, der har gjort noget særligt for formidlingen af moderne historie, industri eller videnskab, og på dette punkt mener både museumschef Henriette Buus og museumsinspektør Hans Henrik Appel, at Mosede Fort, Danmark 1914-18 har en masse at byde på.

»Her på museet inviterer vi gæsterne til helt bogstaveligt at gå på opdagelse i udstillingen, de må tage telefonen, de må lægge sig i hængekøjerne, holde deres egen grundlovstale og røre ved langt de fleste af de mange udstillede genstande,« fortæller Henriette Buus.

»Vi fik indtryk af, at jurymedlemmerne blev imponerede over, både hvor mange spændende historier udstillingen fortæller, og hvordan de bliver formidlet. De gav udtryk for, at det er en utrolig vigtig historie, museet fortæller - at det at være neutral ikke er det samme som at 'melde sig ud' af det internationale samfund, ja, at man ikke kan melde sig ud af det. Og den historie havde de ikke tidligere set udfoldet på et museum,« fortæller museumsinspektør Hans Henrik Appel.

Museet er naturligt nok meget glade for at være med i opløbet om at vinde Micheletti-prisen, som uddeles i maj 2016.