21. januar 2019
Geolog Steen Andersen og en stribe andre danske geologer var begejstrede for at opleve Galgebakkestenen på helt tæt hold, da de var i felten for at vurdere stenens ophav. Oplysningerne fremgår af hjemmesiden Kæmpesten.dk, som er en del af GEUS. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Geolog Steen Andersen og en stribe andre danske geologer var begejstrede for at opleve Galgebakkestenen på helt tæt hold, da de var i felten for at vurdere stenens ophav. Oplysningerne fremgår af hjemmesiden Kæmpesten.dk, som er en del af GEUS. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Med geologer i felten ved Galgebakken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med geologer i felten ved Galgebakken
Vestegnen - 15. december 2018 kl. 09:22
Af Lisbeth Jansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En af Sjællands største sten kaldes Galgebakkestenen og ligger i et boligkvarter i Albertslund. En stribe geologer var forbi stenen for at studere den nærmere og bestemme dens ophav og sammensætning.

De helt brede smil er fremme, da en gruppe såkaldt »hårde« geologer med speciale i sten og bjergarter, mødes på en græsplæne i beboelsesområdet Galgebakken i Albertslund.

Midt på græsplænen ligger nemlig en kæmpesten - og ovenikøbet en ganske særlig én af slagsen. Det er en af Sjællands største kæmpesten og med en ganske unik sammensætning af stenarter, viser det sig. Stenen består primært af rød granit, men har visse steder grå og grønne striber og mindre sorte felter, der er blevet tilført stenen, da granitten endnu var smeltet stenmasse dybt i en bjergkæde. Geologerne sammenligner det med rosiner i en bolledej.

Formålet med det faglige rendez-vous er at bestemme stenens geografiske oprindelse og hvilke stenarter den nøjagtigt består af. Oplysningerne skal bruges til hjemmesiden Kæmpesten.dk, hvor data om alle danske kæmpesten er ved at blive registreret af De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Den store sten i Albertslund er fem meter på den lange led, 4,5 meter på den korte led og varierer i højden fra 2,4 til 1,2 meter. Den anslåede vægt er knap 100 tons. Den har indgået i en bjergkæde øst for Danmark for mere end 1,5 til to milliarder år siden.

Flere af de geologer, der med kender-miner og glade smil nærstuderer Galgebakkestenen, er pensionerede, indbyrdes tidligere kolleger og ikke mindst eksperter på deres felt. En af dem er Lise Holm.

- Stenen her er interessant, fordi den har alle historierne i sig. Der er foregået en proces dybt nede i jordskorpen og for så længe siden, siger geolog Lise Holm med henvisning til, at stenen processen er foregået flere kilometer nede i jordskorpen for 1,5-2 milliarder år siden.

Skulle være sprængt

Kæmpestenen blev fundet, da boligkvarteret Galgebakken skulle bygges i 1972. Oprindeligt spærrede den for en tunnel, der skulle graves ud under Kærmosevej. Man overvejede kraftigt at sprænge stenen i mindre stykker, da det var den billigste løsning, inden da viste det sig, at stenen var bevaringsværdig.

Det daværende tekniske udvalg i Albertslund Kommune bevilligede 25.000 kroner til at dække merudgifterne, og så blev stenen flyttet på jernplader af en gravko og fik sin nuværende placering efter en havearkitekts forslag.

Geolog Steen Andersen var en af de, der i 1980'erne fik den første idé til at lave en vejviser til danske kæmpesten for at udbrede faget geologi.

Noget af det, som geolog Steen Andersen bemærker ved Galgebakkestenen, da han betragter den, er stenens facon. Den er butformet grundet de afrundede kanter.

- Stenen er butkantet, fordi den er blevet transporteret i en gletsjer, for så at blive slebet på turen, fortæller Steen Andersen inden han samler de andre geologer omkring stenen og opsummerer Galgebakkestenens historie.

Hvor kommer stenen fra

Det er geolog Per Smed, som kommer med et bud på, hvor Galgebakkestenen mere præcist kommer fra. Det baserer han på sin viden om stenens sammensætning samt hvornår indlandsisen over Skandinavien smeltede - det gjorde den ad flere omgange, ligesom den blev ført ad bestemte baner.

- Stenen stammer enten fra Østsmåland eller fra Stockholm-egnen. Hvis den er fra Østsmåland, er den 1,7 millarder år gammel. Hvis den er fra Stockholm-egnen er den endnu ældre, mellem 1,8-1,9 milliarder år gammel. Det mest sandsynlige er dog Østsmåland, lyder hans vurdering, da han står ved siden af stenen.

Samtidig er det hans bud, at kæmpestenen er blevet ført fra Sverige og til Danmark, da isen dækkede området under den sidste istid, der startede for cirka 100.000 år siden og sluttede for ca. 10.000 år siden.

- Et fornuftigt gæt er, at stenen er blevet skubbet frem af isen under det stærkeste af de fremstød, der skete i perioden for mellem 20.000 og 15.000 år siden. Det er et godt gæt på grund af stenens størrelse, og fordi vi ved, at det stærkeste fremstød nåede helt til Hærvejen i Jylland, så derfor har det været kraftigt nok til at flytte stenen hertil, siger Per Smed.

Glad geolog og særlig sten

Det er geolog Henrik Jønsson Granat fra GEUS, der er tovholder for projektet med at registrere Danmarks største sten på Kæmpesten.dk. Han har i lang tid samlet informationer om landets kæmpesten og været rundt og besigtige flere af stenene.

Lige i tilfældet Galgebakkestenen har han dog valgt at arrangere turen i felten for den nævnte håndfuld geologer, hvoraf størstedelen er pensioneret, men fortsat passioneret omkring sten. Flere af dem har haft en finger med i spillet gennem deres karriere i forhold til registreringen af kæmpesten i Danmark.

- Jeg ser frem til, at Galgebakkestenen bliver en del af det gode selskab af kæmpesten på Kæmpesten.dk, der har en geologisk beskrivelse. Beskrivelse af Galgebakkestenen er nummer 42 ud af de 119 kæmpesten, vi har kendskab til i dag. Men Galgebakkestenen har været noget særligt for mig. Jeg har besøgt den et par gange og fundet ud af, at her måtte jeg have hjælp af mere bjergartskyndige folk end jeg selv for at udrede den geologiske historie. Og det synes jeg, vi er kommet i mål med. Måden mine geologkollegaer har grebet opgaven an kan godt gå hen og danne skole for undersøgelserne af de næste sten på listen, siger Henrik Jønsson Granat.

For ham er Galgebakkestenen også noget særligt pga. geologien.

- Geologisk har Galgebakkestenen en betydeligt mere kompliceret og spændende historie end mange af de øvrige kæmpesten, der for en stor del »bare« består af ensartet granit eller gnejs. I Galgebakkestenen har vi identificeret fire forskellige bjergarter: Granit, aplit, diorit og gabbro. Og dertil flere sprækkesystemer af forskellig alder. Og så synes jeg også Galgebakkestenen er sjov, fordi man kan mærke beboernes interesse og stolthed af »deres« store sten, siger Henrik Jønsson Granat, der generelt har oplevet stolthed over de store sten uasnset hvor i Danmark, han har bevæget sig hen i projektets regi.

Ved Galgebakkestenen forbinder beboerne stenen med alt fra leg som barn til sociale sammenkomster og stævnemøder.

Første halvdel af registreringsarbejdet var finansieret af eksterne midler fra 15. Juni Fonden. Fremadrettet er det Henrik Jønsson Granats opgave at søge nye midler til at forsætte arbejdet. Hvis der er held i ansøgningsarbejdet, kan projektet fortsætte i 2019.

På Vestegnen finder man også en anden kæmpesten, som allerede er registreret på hjemmesiden. Det er Hvissingestenen i Glostrup, der ligger tæt på Oxbjerget. Hvissingestenen er Sjællands største kæmpesten.

Man kan læse meget mere detaljeret om Galgebakkestenen, Hvissingestenen og deres historie på hjemmesiden Kæmpesten.dk

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk