26. april 2018
Henriette Mørup Sørensen blev kåret som Årets maler. Hun er ikke drevet af penge, men af glæden ved at gøre andre glade.
gallery icon

Se billedserie

Henriette Mørup Sørensen blev kåret som Årets maler. Hun er ikke drevet af penge, men af glæden ved at gøre andre glade.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Maler til tops: Bliver glad af at glæde andre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Maler til tops: Bliver glad af at glæde andre
Vestegnen - 15. april 2018 kl. 13:43
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Henriette Mørup Sørensen fra Glostrup blev kåret som Årets maler i en konkurrence på håndværkersiden www.anmeld-haandvaerker.dk. En lang række firmaer fra Søndagsavisen Vestegnens område nåede også til tops.

»Jeg er drevet af relationen til mine kunder, af god service, og af glæden ved at gøre andre glade.«

Sådan lyder det fra 48-årige Henriette Mørup Sørensen, der forleden blev hædret som Årets maler af siden www.anmeld-haandvaerker.dk

Her kan forbrugere og firmaer anmelde håndværkere, og de tusindvis af anmeldelser kan gøre det nemmere at finde gode håndværkere til at stykke arbejde. Hvert år kårer www.anmeld-haandvaerker.dk de dygtigste håndværkere inden for en lang række fag og kategorier. Der er på forhånd nomineret seks firmaer, og det er blandt disse, at vinderen udpeges.

De nominerede er udpeget på baggrund af kundeanmeldelser, hvor der blandt andet ses på pris, aftale, tilfredshed, kommunikation og oprydning. Til sidst er det en jury, der udpeger vinderen.

Henriette Mørup Sørensen har været nomineret flere gange, og én enkelt gang tidligere - det var i 2014 - vandt hun også.

Tilfredse kunder

Hun ser årets kåring som et udtryk for tilfredse kunder, og så tror hun, at det også vil betyde mere arbejde til Henriettemaler.dk

Det får dog ikke umiddelbart Henriette Mørup Sørensen til at udvide med flere ansatte.

»Det er et kendetegn for mit firma, at det er mig, som laver tilbud og aftaler, det er mig der kommer ud og foretager arbejdet, og det er også mig, der afleverer det færdige arbejde. Jeg kan lide at gøre alt dette selv, og have den personlige kontakt til kunderne,« forklarer Henriette Mørup Sørensen.

Ser man ind på håndværkersiden www.anmeld-haandvaerker.dk, så er der da også kun ros til Henriettemaler.dk

»Henriette er en positiv person. Holder det hun lover. Når hun er færdig med at arbejde rydder hun op, det er ikke til at se hun har været der. Hun er en rigtig god maler. Jeg kan varmt anbefale Henriette til andre. I vil ikke fortryde. Super godt arbejde,« skriver en kunde fra Glostrup.

En kunde fra Taastrup, der skulle have malet en lejlighed, kommer med denne anmeldelse:

»Henriette gav en fornuftig pris på arbejdet. Kompetent vejledning i forhold til hvilken type af maling og glans der var egnet til opgaven. Hun gik i gang umiddelbart efter aftalen blev indgået mundtligt. Det gik super hurtigt og kvaliteten af udført arbejde var i top.«

Henriette Mørup Sørensen blev udlært som maler i 1989, og har været selvstændig siden 2006.

»Jeg har aldrig lavet andet end at male, bortset fra jeg i skolen havde en avisrute på Avedøre Holme,« fortæller Henriette.

Hun er født og opvokset i Hvidovre, og har altid boet på Vestegnen. Nu i Glostrup, som også er udgangspunkt for Henriettemaler.dk

Lokale vindere

Henriettemalet.dk var ikke den eneste lokale virksomhed, der blev kåret til Årets håndværker i Søndagsavisen Vestegnens område.

Her er den komplette liste med lokale vindere:

Årets maler (0-4 ansatte): Henriettemaler.dk, Glostrup.

Årets specialist (0-4 ansatte): SMT-Varmepumper.dk, Solrød Strand.

Årets VVS'er (0-4 ansatte): La Carta VVS ApS, Brøndby.

Årets VVS'er (5+ ansatte): Kentho VVS ApS, Rødovre.

Årets anlægsgartner (0-4 ansatte): Flisegartneren.dk ApS, Hvidovre.

Årets anlægsgartner (5+ ansatte): Træ & Busk, Solrød Strand.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk