6. december 2019
Der er fokus på leg i et nyt koncept, når BR Rødovre åbner dørene til butikken den 15. november kl. 9. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Der er fokus på leg i et nyt koncept, når BR Rødovre åbner dørene til butikken den 15. november kl. 9. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal BR præsenterer nyt legeunivers

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal BR præsenterer nyt legeunivers
Vestegnen - 12. november 2019 kl. 11:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hvordan ser fremtidens BR-butik ud, hvis den bliver bygget på børnenes præmisser? Det giver den nye BR-butik i Rødovre svaret på, skriver BR i en pressemeddelelse.

Som den første BR-butik i Danmark, lancerer BR Rødovre et spritnyt koncept med et magisk oplevelsesunivers for børn, hvor fokus er på legen og ikke legetøjet. Startskuddet lyder i weekenden 15.-17. november, hvor gæsterne kan møde BR's legendariske maskot og møde masser af nye legekammerater i form af BR-ansatte. I løbet af åbningsweekenden vil der også være en lille gave til børnene.

Fredag den 15. november kl. 9 slår BR Rødovre dørene op til et nytænkende legeunivers. Det er det første oplevelsesunivers af sin art i Danmark, og BR har selv udviklet konceptet, men med inspiration fra forskellige steder, blandet andet LEGO House i Billund.

I åbningsweekenden kan man udover kædens maskot møde en DJ, der vil spille op til dans i perioder, og der vil være en lille gave til alle fremmødte børn. Hele weekenden vil der også være en masse BR-ansatte, der gerne vil lege.

En legeplads for hele familien

Målgruppen for det nye koncept er børn i alderen tre-otte år, men BR håber også at kunne tiltrække lidt ældre børn med gamingstationer, et kreativt område og et selfiespot.

Billede

Der er fokus på leg i et nyt koncept,
når BR Rødovre åbner dørene til
butikken den 15. november kl. 9. PR-foto


- Vores nye legeunivers bliver en oplevelse for hele familien. Legen viser sig helt konkret i butikken ved, at vi har bygget en stor legeplads i midten, og herudfra går der i alt seks legestationer: en stor Gaming-kuppel, et byhus i to etager med klatrevæg, et Barbie Drømmehus, et stort LEGO-bassin, et kreaværksted og Action Zonen med biler, siger Charlotte From, kædechef for BR.

BR lancerer det nye butikskoncept i et forsøg på at imødekomme de krav, der stilles til en moderne legetøjsbutik. Centralt i det nye koncept står legen, og det betyder, at børn nu ikke blot ser indpakket legetøj på hylder, men i stedet træder ind i en verden af inspirerende og sjove legeuniverser, hvor de kan lege med BR-produkterne og få en fornemmelse af størrelsen og materialerne inden et eventuelt køb.

Legen starter på parkeringspladsen

Som gæst i BR Rødovre vil man allerede ved ankomsten blive inddraget i BR's magiske verden, hvor en tre meter høj Spiderman-figur på taget af forretningen byder velkommen. På parkeringspladsen kan man parkere i en bås markeret med yndlingsfiguren, så når hele familien ankommer til BR, vil der stå "Reserveret til McQueen" eller "Superman". Facaden er prydet af Fætter BR og en Playmobil-mand i 3D, så det ligner, at de kommer ud af væggen. Indgangspartiet er lavet som en vifte af påfuglehaler, der folder sig ud, og i vindfanget vil der være en LED-lysportal, som skifter farve og har forskellige sjove effekter.

Roar Paaske

BR's Kædechef Charlotte From. PR-foto


En verden af leg

- Vi har bygget en butik på børnenes præmisser, hvor de rundt om hvert hjørne kan udforske nye oplevelser. Butikken er på den måde dynamisk opbygget med runde kanter og hjørner, der inviterer børnene til at gå på opdagelse. Vores ansatte vil heller ikke være ekspedienter i traditionel forstand, men skal nærmere ses som legekammerater, der er en del af børnenes leg, siger Charlotte From, kædechef BR.

- Leg er en vigtig del af børns udvikling, og den del tager vi meget bogstaveligt i den nye butik, især fordi vi gerne vil hjælpe og inspirere børn og forældre til at lege meget mere i hverdagen. Vi er i gang med at udrulle et kundeserviceprogram, der netop tager udgangspunkt i det enkelte barn, og hvordan vi bedst hygger om hvert enkelt barn. Alle vores butikschefer har derfor været på workshop i dette. Som en del af vores strategi bevæger vi os væk fra fokusset på legetøj og mere hen imod legen og alt, hvad der følger med af fantasifulde, magiske og sjove oplevelser, siger Rikke Hammer Jakobsen, marketingchef for BR

Konceptet skal bredes ud til hele landet

BR i Rødovre bliver de første, men det er ambitionen, at det nye koncept skal brede sig til andre BR-butikker i hele Danmark.

- Det er sådan, vi ser fremtidens BR i den perfekte verden. Det skal være dynamiske butikker, hvor man hele tiden kan ændre indretningen alt efter legen, og de forskellige legeelementer og figurer skal kunne udskiftes og bruges i alle BR-butikker, siger Charlotte From, kædechef BR