20. november 2018
Livredderne har travlt, fordi mange tager en tur til strandene i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Hundige.
gallery icon

Se billedserie

Livredderne har travlt, fordi mange tager en tur til strandene i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Hundige.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livreddere advarer: Pas på revlehuller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livreddere advarer: Pas på revlehuller
Vestegnen - 07. august 2018 kl. 10:12
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Livredderne på strandene i Brøndby, Vallensbæk, Ishøj og Hundige har igen haft nok at se til - uden der dog har været tale om livreddende aktioner.

arrow Læs også: Besparelse droppet: Også livreddere på nordkysten næste år

Samtidig advarer Trygfonden Kystlivredning mod de såkaldte revlehuller, der kan dannes på alle strande, og som hvert år skaber farlige situationer.

Det er typisk bølgerne ved pålandsvind, der får revlehullerne til at opstå og skaber risiko for, at badegæster bliver trukket til havs.

- Vinden er medvirkende til at skabe revlehuller, men det er en misforståelse, at der kun er risiko for revlehuller, hvis det blæser meget. Man kan spotte et revlehul ved at se på vandoverfladen, der som regel har mindre bølger og skum, end resten af vandet langs stranden. Så selvom vandet ser roligt ud på overfladen, er det altså der, den udadgående strøm er kraftigst, og man bør gå i vandet et andet sted, siger Anders Myrhøj, chef for drift og sekretariat i Trygfonden Kystlivredning.

- Det kan være svært at bevare roen, hvis man mærker, at man bliver ført med strømmen væk fra land. Men det er det allerbedste, man kan gøre, fortæller Anders Myrhøj:

- Selv dygtige svømmere risikerer at drukne af panik og udmattelse, hvis de forsøger at svømme mod strømmen i revlehullet for at komme i land. Man kommer ingen vegne og bruger alle sine kræfter. I stedet skal man holde hovedet koldt og svømme langs stranden, til man kommer ud af revlehullet, og så svømme imod land. Revlehuller er i sig selv ikke farlige, det er først, hvis man går i panik og bruger sine kræfter forkert, at det bliver alvorligt, tilføjer Anders Myrhøj.

Bader man imellem livreddernes flag på stranden, undgår man revlehullerne.

- Livredderne tjekker strømforholdene hver dag, når de kommer ned på stranden, og de sørger for, at der ikke er revlehuller i området mellem livredderflagene i strandkanten. Hvis man vil undgå revlehuller, er det således mest sikkert at bade der, siger René Højer, programchef i Trygfonden.

Det varme vejr får mange til at tage en kølende tur til stranden, og det giver travlhed hos livredderne. Her er aktionstallene for livredderne den seneste uge.

Brøndby: 0 livreddende aktioner, 4 førstehjælpsaktioner, 5 forebyggende aktioner og 529 oplysende indsatser.

Vallensbæk: 0 livreddende aktioner, 4 førstehjælpsaktioner, 46 forebyggende aktioner og 255 oplysende indsatser.

Ishøj: 0 livreddende aktioner, 3 førstehjælpsaktioner, 21 forebyggende aktioner og 282 oplysende indsatser.

Hundige: 0 livreddende aktioner, 5 førstehjælpsaktioner, 1 forebyggende aktion og 105 oplysende indsatser.

Førstehjælpsaktioner er eksempelvis snitsår, skader efter møde med brandmænd, bistik, forstuvninger og dehydrering.

arrow Truet af lukning: Livreddere giver stort afkast
19. september 2018 kl. 04:00 Opdateret: kl. 15:41
arrow Nordkysten kan miste sine livreddere
12. september 2018 kl. 03:35 Opdateret: kl. 15:41
arrow Håber på fast livredder i Lynæs
15. august 2018 kl. 11:16 Opdateret: kl. 10:24

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk