19. juli 2019
Domsmændene sidder sammen med dommeren på et lille podie i retssalen.
gallery icon

Se billedserie

Domsmændene sidder sammen med dommeren på et lille podie i retssalen.
Foto: Bjørn Armbjørn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livet som domsmand: Super spændende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livet som domsmand: Super spændende
Vestegnen - 17. februar 2019 kl. 14:01
Af Peter Erlitz
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det giver et mere nuanceret billede af både retssystem og gerningsmænd at være med til at dømme. Michael Rosengaard fra Ishøj har været domsmand i godt tre år, og ansøge om en ny fire-årig periode.

arrow Læs også: Jagten på lægdommere er en kæmpe succes

- Man finder ud af, at det på ingen måde er tilfældigt, når folk bliver dømt eller frikendt. Retssystemet kan udefra set virke noget stift i det, men der er altså nogle formelle regler, som er hele fundamentet for vores retssamfund. Man skal jo kunne stole på, at når en person bliver dømt, så er det også rigtigt.

Sådan siger Michael Rosengaard fra Ishøj, som i godt tre år har fungeret som domsmand - og som gerne vil fortsætte.

- Det er både interessant og spændende at være domsmand. Det giver et indblik i det retssystem, som er noget helt grundlæggende i vores samfund, siger Michael Rosengaard.

Lige nu søger flere kommuner efter domsmænd, der kan medvirke, når straffesager skal afgøres i Retten i Glostrup eller i Østre Landsret. Og man søger særligt efter yngre personer, og borgere med indvandrerbaggrund.

- Det synes jeg er vigtigt. Jeg vil i hvert fald gerne opfordre alle til at ansøge, så man får en god blanding af domsmænd, siger Michael Rosengaard.

Sådan foregår det

Michael Rosengaard har været domsmand i knapt en halv snes retssager ved Retten i Glostrup.

I nogle tilfælde har retssagerne varet i mere end otte timer, i andre tilfælde har der været tale om flere kortere retssager samme dag.

Uanset hvad, så modtager domsmændene 1100 kroner om dagen.

- Vi bliver aflønnet pr. dag, ikke pr. sag, som Michael Rosengaard udtrykker det.

Under normale omstændigheder kommer indkaldelsen i én til halvanden måned inden retsdagen.

- Så møder man op i et kvarters tid inden sagen starter. Her får man udleveret sagen til gennemlæsning, og kigger på vidnelisten. Så kommer dommeren ind, og der bliver talt om man kender de involverede og vidnerne i sagen, så der kan være tale om interessekonflikter eller inhabilitet. Hvis det ikke er tilfældet, så går retssagen i gang, fortæller Michael Rosengaard.

Han sørger for under retssagen at tage noter og skrive stikord ned, så han har noget at støtte sig til, både undervejs og når han skal votere.

Anklageren fremlægger sagen, der føres eventuelle vidner, og anklager og forsvarer gennemgår sagen. Derefter trækker den juridiske dommer og domsmændene sig tilbage til voteringslokalet. Her skal de beslutte, om den tiltalte er skyldig eller ikke skyldig. og hvad straffen i givet fald skal være.

- Her taler vi om sagen, vi ser på eventuelle tekniske beviser osv. Mange gange drejer det sig om troværdigheden ved de forklaringer, der er afgivet - både hos de direkte involverede og hos eventuelle vidner, fortæller Michael Rosengaard.

- Det er værd at understrege, at domsmændenes stemmer tæller lige så meget som den juridiske dommers stemme. Den juridiske dommer vejleder om blandt andet lovligning, straframmer og lignende sager, men når alt kommer til alt, så er domsmændenes stemmer lige så vigtige. Alle stemmer tæller lige meget, og det synes jeg er et vigtigt princip, understreger Michael Rosengaard.

Hvis der er uenighed, så er det flertallet, der afgør, om en anklaget skal kendes skyldig eller ikke skyldig - og hvad en eventuel straf skal være.

- Det synes jeg er et vigtigt element. Alle stemmer tæller ens, pointerer Michael Rosengaard.

Almindelige mennesker

Michael Rosengaard har selv fået et mere nuanceret syn på retssystemet, efter han har prøvet at være domsmand.

- For det første er det helt almindelige mennesker, der er med til at dømme. For det andet, så får man et mere nuanceret billede af de mennesker, der er tiltalt, siger han.

- I nogle tilfælde kan man godt have lidt ondt af dem. Hvilket slet ikke er det samme, som at de ikke skal dømmes, siger Michael Rosengaard.

Han kan godt genkende udsagnet fra den tidligere efterforskningschef ved Vestegnens Politi Bent Isager-Nielsen, der har udtrykt det således: »Man jager et bæst og fanger et menneske.«

Retssagen i praksis
  • Inden sagen går i gang den pågældende dag, gennemgår man navne på de tiltalte og vidner mv. og drøfter spørgsmålet om inhabilitet i den konkrete sag sammen med retsformanden (den juridiske dommer). Man kan fx være inhabil, hvis man har tætte relationer eller modsætningsforhold til en af personerne i sagen eller økonomiske interesser i den.
  • Man afgiver som lægdommer en erklæring om, at man på ære og samvittighed lover at følge forhandlingerne opmærksomt og dømme, som man finder »ret og sandt«.
  • I domsmandssager sidder de to domsmænd på hver sin side af retsformanden i retssalen. I nævningesager er nævninger og dommere adskilt indtil den afsluttende votering. Nævningerne sidder for sig i retslokalet i den rækkefølge, de er udtaget.
  • Alle i retssalen skal rejse sig, når dommere og lægdommere går ind og ud af retssalen. Det sker i respekt for retssystemet.
  • En straffesag vil typisk foregå sådan, at man først hører anklageskriftet læst højt. Efter at tiltalte har oplyst, om/i hvilket omfang vedkommende erkender sig skyldig, starter forklaringerne. En tiltalt har ikke pligt til at afgive forklaring, modsat et vidne, der skal afgive forklaring og tale sandt.
  • Lægdommere kan eventuelt stille spørgsmål efter at have fået ordet af retsformanden.
  • Efter forklaringerne sker der oplæsning af bilag fra sagen. Det kan være attester, erklæringer, fotos, tidligere domme mv. Tiltalte afgiver endvidere forklaring om sine personlige forhold.
  • Derefter har først anklageren og derefter forsvareren/forsvarerne lejlighed til at procedere sagen, dvs. de fortæller, hvordan de mener, at sagen skal afgøres. Tiltalte får altid ordet til sidst.
  • Så trækker dommerne/lægdommerne sig tilbage for at votere skyldsspørgsmålet og strafudmåling. Hvis der er uenighed, afgøres det efter stemmeflertal. Til slut oplæser retsformanden dommens konklusion. Dette sker stående.
  • Lægdommernes navne fremgår ikke af dommen.
Domsmand i praksis
  • Det er de enkelte kommuner, der sammensætter en såkaldt grundliste med domsmænd og nævninger - som under ét kaldes lægdommere.
  • Når man bliver lægdommer, sker det med tilknytning til den lokale byret - Retten i Glostrup.
  • Man skal søge om at blive lægdommer. Man skal ikke opfylde særlige faglige, arbejdsmæssige eller uddannelsesmæssige krav for at blive udtaget, men man skal være egnet. Når man bliver valgt, er det for en periode på fire år. Herefter skal man søge igen, hvis man ønsker at fortsætte.
  • Man skal være fyldt 18 år og have stemmeret i Danmark.
  • Man må ikke fylde 80 år i løbet af de fire år, man er lægdommer.
  • Man skal være en såkaldt uberygtet mand eller kvinde, der har valgret til Folketinget. Det betyder, at man blandt andet ikke må være straffet for mere alvorlige lovovertrædelser. Man udtages ikke, hvis åndelig eller legemlig svaghed gør, at man ikke kan fungere som lægdommer.
  • Følgende udtages heller ikke: Ministre, advokater, advokatfuldmægtige, centraladministrationens, domstolenes, anklagemyndighedens, overøvrighedens, politiets og fængselsvæsenets tjenestemænd og øvrige personale samt sognefogeder og folkekirkens og de anerkendte trossamfunds gejstlige.
  • Det er kommunerne, der står for at udtage kandidater, og man skal kontakte kommunen, hvor man bor, hvis man gerne vil være lægdommer. Det er også kommunerne, der foretager en vurdering af, hvilke kandidater der er egnede til at komme på deres liste over kandidater.
  • Lægdommerne dømmer på lige fod med juridiske dommere i retssager ved de danske domstole, dvs. byretterne og de to landsretter. I de konkrete retssager fungerer en lægdommer enten som domsmand eller nævning.
  • Hvis man bliver udpeget, vil man i gennemsnit blive indkaldt til at dømme i retssager fire gange om året.
  • En retssag tager normalt en dag, men der kan være sager, som varer flere dage eller uger. Der er også mulighed for, at domsmænd deltager i flere retssager samme dag.
  • Man bliver indkaldt med minimum tre dages varsel, hvis man bliver udpeget som domsmand i en retssag og minimum med en uges varsel, hvis man skal være nævning i en sag. Ofte sker indkaldelsen dog med et varsel på en måned til halvanden.
  • Som lægdommer vil man have mødepligt. Hvis man udebliver uden en gyldig grund, kan man straffes med en bøde. Det betyder også, at arbejdsgiveren skal give fri til at møde i retten, hvis man bliver indkaldt som lægdommer.
  • Domsmænd medvirker i straffesager, hvor der er spørgsmål om frihedsstraf. Nævninger medvirker i nævningesager, hvor der er spørgsmål om frihedsstraf i fire år eller mere, eller spørgsmål om dom til anbringelse eller forvaring.
  • Der medvirker som udgangspunkt ikke lægdommere i sager, hvor der kun idømmes bøde, i sager hvor tiltalte tilstår, eller i sager vedrørende overtrædelser af færdselsloven.
  • Lægdommeres stemme har samme vægt som den/de juridiske dommeres stemme. Lægdommere er med til blandt andet at bestemme, om en tiltalt er skyldig, og hvilken straf tiltalte i givet fald skal have. Der er få typer af afgørelser, der kun træffes af den juridiske dommer. Det kan f.eks. være stillingtagen til erstatningskrav.
  • Det er ikke krav om, at man som lægdommer skal have indsigt i lovgivning, da den juridiske dommer kan vejlede om dette.
arrow Listen er lukket: Dobbelt så mange vil være lægdommer
21. februar 2019 kl. 16:15 Opdateret: kl. 12:02
arrow Gør som Torkild: Bliv lægdommer
12. februar 2019 kl. 13:10 Opdateret: kl. 11:32
arrow Kampagne virker - der er myldretid på dommerliste
28. januar 2019 kl. 13:15 Opdateret: kl. 13:16