13. august 2020
Kampdag på Vestegnen.
Kampdag på Vestegnen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livet på Vestegnen: Kampdag er også godt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livet på Vestegnen: Kampdag er også godt
Vestegnen - 27. april 2018 kl. 06:47
Af www.birgitte-b.dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Birgitte blogger om livet på Vestegnen - og i denne uge skriver hun om de udfordringer, der kan være i forbindelse med en kampdag på Brøndby Stadion. Her er hendes indlæg:

Fodboldsæsonen er gået ind i slutspillet. Det betyder, at min hjemby til tider bliver omdannet. Fra en lille søvnig forstadsby med knap så meget trafik, til en stor trafikprop og mennesker overalt. Folk som går på vejen, tisser i buskene og er højtråbende. Perioder hvor det er stort set umuligt at bevæge sig udenfor, hvis formålet ikke er at komme på stadion.

Det betyder også, at parkering kan være ualmindelig svært (eller bare helt umuligt). Og det med at køre fra den ene bydel til den anden, er temmelig besværligt (igen, bare helt umuligt. Det er afprøvet og ikke med succes). Både tog og busser er fyldt med tilskuere og kræver også sin plads. Under alle omstændigheder så må man være indstillet på, at ting som transport tager det længere tid på sådanne kampdage.

Til gengæld er det hele ikke negativt. For kampdage betyder f.eks., at min bror kommer helt fra Fyn og jeg dermed får set ham lidt mere end normalt. Det betyder også, at byen fyldes af sang og mange mennesker. Det bliver en dejlig summen af forventning og glæde. Der valfartes af mange forskellige typer fra nær og fjern til stadion. De omkringliggende caféer og værtshuse fyldes godt op og gaderne beklæbes med store bannere eller anden udsmykning.

Så det er på med den overbærende attitude og frem med smil og 'pyt'. Hvis vi alle sammen husker, at det kun er den ene dag, så går det nok. For kampdage er samlingspunkter og for det meste af den gode slags. Så må vi, der bor her i byen, trække vejret lidt ned i maven og trods alt være glade for, at holdet fra Vestegnen klarer sig rigtig godt for tiden.

For rigtig manges vedkommende, så betyder kampdagen ikke det store. Andet end, at der er fest i byen. I det daglige er sammenholdet mere usynligt. Selv om mange nok vil mene, at det er en underliggende tone, der løber gennem hele byen.

For de fleste betyder kampdage dog også, at der skabes fællesskab. For selv om man ikke er fodboldfan eller særlig interesseret i kampdage, så betyder det alligevel lidt, at vi har et (godt) hold på Vestegnen. Et hold, som vi kan følge og som kan bringe os sammen. En fælles udgangspunkt for vores samtaler og en fælles identitet. Sammenholdet på Vestegnen går ikke nødvendigvis gennem fodboldklubben, men det hjælper bestemt på det.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?