19. april 2019
Alle burde finde deres bænk.
Alle burde finde deres bænk.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Livet på Vestegnen: Alle bør finde en bænk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Livet på Vestegnen: Alle bør finde en bænk
Vestegnen - 15. september 2018 kl. 07:13
Af www.birgitte-b.dk
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Birgitte blogger om livet på Vestegnen. Hun reflekterer over, at årene flyver af sted, og at tiden nærmer sig, hvor man skal tænke på, hvor man vil bo og hvordan tiden skal være i pensionsalderen. Her er hendes indlæg:

»Når jeg bliver gammel, så vil jeg sidde på en bænk, der hvor havet slår ind over molen«. Sådan lyder linjen i sangen fra Gnags. Jeg kommer altid til at tænke på den sang, når jeg tænker på at være gammel.

arrow Læs også: Livet på Vestegnen: Vi snakker om vejret

Jeg føler mig ikke gammel lige nu, men kan nok ikke nægte at årene flyver af sted og jeg rykker længere mod den alder, hvor f.eks. pension begynder at betyde noget. Alderdom og pension er i min alder ikke kun noget, man tænker på en gang imellem, men også noget, som man skal tage aktivt stilling til.

Og jeg tænker da også en del over min alder og kommende boligsituation for tiden. Jeg er sikker i min sag om, at lejebolig er det rigtige for mig. Jeg duer ikke til at have mine penge bundet op i mursten eller anden fast ejendom. Til gengæld så er jeg også ret sikker på, at jeg gerne vil flytte i noget mindre når (eller lige før) pensionen træder ind. Jeg vil nemlig gerne have det økonomiske frirum til at kunne rejse. Ud over det, så er jeg virkelig ikke fan af at gøre rent. Så det vil ikke gøre mig spor, hvis jeg skulle flytte til en del mindre kvadratmeter. Så længe jeg kan blive på Vestegnen, så er det nok planen.

I sidste måned var jeg en tur i nabo-kommunen. Jeg skulle se én af de fine (fugle)Reder, som er bygget i forbindelse med Vestegnens Kulturuge 2018. Det var dog også noget af en tur ned af »Memory Lane«. For jeg kom en tur gennem det kvarter, hvor jeg har brugt en del af min ungdom. Og hold nu op, hvor havde jeg mange gode og sjove minder fra den tid. Jeg drømte som ung aldrig om at flytte til København, men var helt indstillet på at pendle til og fra studie. Derfor boede jeg på Vestegnen gennem hele min studietid. Det var slet ikke et problem for mig og jeg elskede følelsen af »at komme hjem«, når jeg landede med s-toget.

Jeg har endnu ikke fundet ud af, hvor på Vestegnen jeg gerne vil blive gammel. Der er mange ting, der skal tages hensyn til. Og hvem ved, hvad jeg vil søge efter om 20 år? Men jeg har allerede fundet en bænk. På stranden helt nede ved vandet. Den er så god at sidde på og bare kigge på havet og solnedgangen. Og som det bedste, så er den beliggende lige på Vestegnen.

arrow Livet på Vestegnen: Undgå madspild
31. marts 2019 kl. 07:03 Opdateret: kl. 07:27
arrow Livet på Vestegnen: Tag uddannelsen her
17. marts 2019 kl. 07:13 Opdateret: kl. 15:56
arrow Livet på Vestegnen: Brug fastelavn til at møde andre
02. marts 2019 kl. 07:04 Opdateret: kl. 14:54